Se You Tube link: Stephen M R Covey on relationship trust and 13 behaviors of high trust people.

http://www.youtube.com/watch?v=CciecbzzH-g

Undgå at dine kollegaer får lyst til at rive dig i håret

Aggressiv og magtliderlig. Er det dig? Sådan opfatter din boss og dine kollegaer dig på jobbet. Find her ud af, hvor du hører til.

Når vi er på job, indtager vi roller, ligesom man også gør inden for hjemmets fire vægge. Din boss og dine kollegaer har uden tvivl et syn på din karakter på arbejdspladsen.

Se her, om det er godt eller skidt - og hvad du kan gøre ved det.

1. Den magtliderlige
Du forsøger altid at komme tæt på cheferne på arbejdspladsen. Du er altid den irriterende medarbejder, der lige skal have lidt ekstra information efter et møde. Og så forsøger du også altid blive ordstyrer.

Det er et irriterende træk for alle på arbejdspladsen. Find ud af, hvorfor du er interesseret i så meget magt. Er det fordi, du gerne vil være chef? Eller er du blot interesseret i at blive bedre til dit job?

2. Den aggressive
Du kommer altid lidt for sent på job. Du udskyder alle opgaver og nedgør gerne dine kollegaer. Det er passivt aggressivt, og du er bestemt ikke populær.

Du bliver nødt til at stille dig selv spørgsmålet, om det her overhovedet er det rigtige job for dig? Skal du omrokeres til en ny stilling, eller skal du helt skifte branche? Noget skal du ihvertfald foretage dig!

3. Den forfængelige
Du elsker at blive smigret. Opmærksomhed er det vigtigste for dig. Når du bliver rost for dit arbejde, så er du gladest. I virkeligheden bliver opmærksomheden vigtigere end selve det arbejde, du udfører.

Dine kollegaer kan få for meget af hele tiden at skulle rose dig. Så pas på. Hvis du ved, du sætter pris på smiger, så giv noget tilbage til de andre på arbejdspladsen.

4. Den tilbagevendende
Du er vild med tryghed og stabilitet. Du søger altid de opgaver, som du føler dig tryg ved - og som du ved, du kan udføre. Dem er du nemlig bedst til.

Du skal ikke kun lave de samme opgaver altid. Du skal udfordres. Ellers bliver du dysset i dvale på jobbet, og hvis en kollega får brug for hjælp til noget, der udfordrer dig, kan du hurtigt komme i klemme.

5. Martyren
Du beklager dig altid. Hvis du kan nikke genkendende til: Jeg gider ikke lave denne opgave, men jeg gør det alligevel, så hører du til her. Den sætning kan forstyrre hele arbejdspladsen, og dine kollegaer kan komme til at føle sig nedværdiget.

Du er på ingen måde elsket på jobbet. Hvis du ikke ændrer på det her, så styrer du direkte mod en fyreseddel. Så tag dig sammen og lad være med at klage over alting.

6. Den afvigende
Du undgår bevidst at klæde dig som de andre på jobbet. Du er et friskt pust, der helst snakker om noget helt andet, end alt det, der bliver opfattet som det gængse. Det kan du nemlig bedst lide.

Selv om du er et friskt pust, så kan du nemt blive opfattet modsat. Nogle vil nemlig reagere ved at støde dig væk. Så du bliver sandsynligvis nødt til at nærme dig de andre lidt mere.

7. Den forvildede
Du skifter altid job og arbejdsopgaver. Du føler dig ikke tilpas noget sted - og så spørger du altid dig selv, om du overhovedet er god til det, du nu laver.

Det er ikke godt, du tvivler så meget på dig selv. Find noget bekræftigelse på arbejdspladsen. I virkeligheden er du sikkert rigtig god til det, du laver.

Kilde: www.chef.se

Enneagrammet er en flere hundrede år gammel beskrivelse af 9 personlighedstyper, som stadig er aktuel og bruges af millioner af mennesker den dag i dag.  Tanken med enneagrammet er at vi kan blive bedre til at forstå vores egne og andres personlighedsmønstre og motivationsfaktorer.

Du får størst udbytte af enneagrammet, hvis du betragter det som et værktøj til personlig udvikling - mere end som en facitliste over persontyper! God fornøjelse!

Du kan læse om de 9 Enneagram personlighedstyper her - men prøv først testen nedenfor, som vi har lånt af NLP-huset..

Spørgsmål 2 ud af 2

Vælg den beskrivelse som du oplever passer bedst på dig. Beskrivelserne passer måske ikke 100% i alle situationer, så det vil måske være et kompromis at skulle vælge. Vælg helst spontant uden at give det alt for lang betænkningstid.

5 ting vi fortryder ved livets slutning

Mindre arbejde, mere mod til at leve livet. Mere livsglæde, færre bekymringer. Når døende fortæller om det, de har fortrudt mest, er budskabet til os alle: Det er aldrig for sent at ændre sit liv.

- Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at leve mit liv mere i overensstemmelse med, hvem jeg er, og ikke som andre forventede

- Jeg ville ønske, jeg ikke havde arbejdet så meget

- Jeg ville ønske, jeg havde været bedre til at udtrykke mine følelser

- Jeg ville ønske, jeg havde bevaret kontakten til venner og familie

- Jeg ville ønske, jeg havde været gladere. I stedet for at bekymre mig så meget

En amerikansk hospicesygeplejerske har igennem flere år interviewet døende om, hvad de helst ville lave om i deres liv, hvis de havde muligheden. Ovenstående fem udsagn er dem, flest hæfter sig ved, skriver hun i et indlæg på Long term Life Tips

Samtidig er budskabet til alle os andre: Det er ikke for sent. Vi, der forhåbentlig har mange år foran os, kan nå at lave vores liv om – hvis vi vel at mærke vil og synes, der er grund til at lave noget om.

- Der er ingen grund til at tro, at de amerikanske udsagn adskiller sig meget fra, hvad danske hospicepatienter ville kunne fortælle os. Det er alment menneskeligt, at man gør sit liv op, når man ligger for døden. I den proces vil der uundværligt være noget, man fortryder, noget man kunne og burde have gjort mere eller mindre. Budskabet til alle os andre er: Tag ved lære, siger Tove Videbæk, tidligere MF for Kristeligt Folkeparti og nu formand for Hospice Forum Danmark.

På flere hospicer rundt om i landet har man indført 'den værdige samtale', hvor de døende sammen med en terapeut får mulighed for at fortælle sin historie, skrive den ned – eller få den skrevet ned. Det gør man bl.a. for at sætte fokus på, at den døende har betydet noget for andre, gjort en forskel og opnået en hel del igennem livet.

- Ved at skrive livshistorien ned og give den videre til slægtninge eller nære venner, er det med til at skabe værdighed og klarhed for den døende. At de rent faktisk har gjort en forskel for mange. Samme erkendelser kan vi have brug for. At vi betyder noget for andre, at vi kan ændre en stribe livsforhold, hvis de er skæve eller utilfredsstillende. Vi kan bruge de døendes udsagn til at tage bestik af vores eget liv, siger Tove Videbæk.

Hvordan bliver du synlig på en positiv måde?

Vi vil alle sammen lægges mærke til - og det skal helst være for noget positivt.  Men hvordan kan du blive synlig for dine omgivelser - for eksempel på dit arbejde - uden at det kommer til at virke negativt?

8 staldtips fra toppen

Af Viki Kofoed, Lederweb

Vi skal lære af vores egne erfaringer og begå vores egne fejl, men de fleste kan også fortælle om et råd eller tip, de på et tidspunkt har fået af sin gamle oldefar, tidligere skolelærer eller en tredje, som har gjort en forskel for dem. På samme vis kan du nu høste frugterne af 85 topchefers hårdt lærte erfaringer og bedste råd, der nu er samlet til 250 staldtips i en ny bog. Lederweb har været igennem dem og giver dig 8 af dem, du måske ikke lige havde tænkt over.

1. Lav visitkorttesten

Når man vælger et job, skal man gøre det klart for sig selv, om man føler noget for virksomheden eller organisationen. Gør man ikke det, bør man sige nej. For en leder skal lede med passion og hjerte. For at teste dette, kan du bruge ’visitkorttesten’. Den går ud på at visualisere sig selv med et visitkort i hånden fra det sted, man skal arbejde for. Hvordan føles det? Vil du give det ud med stolthed eller med en undskyldning? Kan du ikke se dig selv dele kortet ud med stolthed, er det ikke det rette sted at arbejde for dig (Christian Scherfig, Adm. Direktør i Dansk Design Cente).

2. Lad de andre tale

Man skal holde sin kæft, når man sidder i en flok, hvor der skal diskuteres og tages beslutninger, råder Peter Aalbæk, stifter og medejer af Zentropa.  Det er det, han har scoret mest på i sit liv. At lade de andre komme med de uigennemtænkte forslag og så sidde ovre i et hjørne og nikke og høre efter. Når alle så har sagt, hvad de ville, slår man til. Man konkluderer, og virker meget klogere end, man egentlig er. For der har man siddet og måske hørt 10-15 kloge folks input og diskussion frem og tilbage – og så spiller man sig selv ind som esset til sidst. På den måde virker det, som om man kommer med det forslag, som får alle til at bukke og sige ’det var sgu godt tænkt’. Man skal desuden huske, at når man slår til, skal man gøre det forholdsvis kort, og så aflevere det, når de andre begynder at gentage sig selv. Det er klart, at hvis alle gør det, er vi lige vidt, men man skal kunne bide sig selv i tungen for at holde mund.

3. Vær konkret

”Min svigerfar, som også har ledererfaring, sagde engang til mig i en brandert (altså min svigerfars!): ”Konkret er det bedste, man kan være som leder”. Det har for mig vist sig mere profetisk, end jeg (og måske han) lige var klar over”, fortæller Casper Bengtson, adm. direktør i Universal Music DK. Han har erfaret, at de bedste og mest succesfulde ledere er dem, der taler i et helt konkret, letforståeligt og næsten lavpraktisk sprog. En strategi skal f.eks. være så konkret, at den kan omformuleres til en handlingsplan, der beskriver, hvad det betyder for den enkelte medarbejder, når han/hun møder på arbejde i morgen.

4. Gør som Robert De Niro

Vis personlig svaghed. Folk vil gøre mere og stole mere på dig, hvis du tør afsløre fejl og personlige svagheder. Og så skal du lade være med at vrøvle om ting, du ikke ved nok om. Som Robert De Niro har sagt det: ”Those who don’t know say, those who do know don’t say”. Med dette råd mener Lars Dalgaard, medindehaver af SuccessFactors også, at man skal droppe enhver form for klynk, bagtalelse og brok. Det skaber ikke troværdighed eller tillid. Som chef må du heller ikke acceptere den slags hos dine medarbejdere. Aldrig. Og det er vigtigere at slå ned på bagtalelse end at gennemføre et bestyrelsesmøde. Mødet kan vente, mens det straks skal gøres klart, at bagtalelse ikke accepteres. Det giver et dårligt arbejdsklima, smitter og giver i sidste ende dårlige resultater på bundlinjen. Og du skal gå forrest: Sig undskyld, når det er nødvendigt.

5. Tag skylden og del æren

Tag skylden for fejl og giv æren for succeser til andre, råder Peter Kürstein, adm. direktør for Radiometer. Det er lige før, at han mener, det er det vigtigste råd, man kan få. Det gælder specielt, når man får sit første lederjob. Det er nemlig lederen, der skal uddele både ris og ros. Vil man være en effektiv leder og have andre med sig, får man det ikke ved at lægge skylden på andre. Det gør man ved at påtage sig ansvaret. Og hvis man så, når noget er lykkedes, giver æren til sit team, vil de følge en til verdens ende. Det kan være svært at efterleve – specielt når man står i en situation, hvor det gør rigtig ondt, og skylden måske slet ikke er ens egen. Men at man påtager sig skylden bliver husket. Og i øvrigt opdager chefen altid, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen.

Succesfulde ledere er ikke dem, der bruger albuerne for at komme frem. De, der når længst, er dem, som tager initiativet, er engagerede, og som ikke mindst hjælper andre på vejen. Ægte ledere er dem, der tør lade være med at bruge albuerne og i stedet giver andre en håndsrækning.

6. Chefer skal være som forældre

Man skal vide, at det at være chef og have medarbejdere er ligesom at være forælder og have børn. Man skal opdrage dem, vise dem vejen og nogle gange skælde ud. Det er for dumt ikke at være ordentligt forberedt, ligesom det er en dårlig idé at bagtale en kollega til chefen – det bliver altid opdaget. Man skal ganske enkelt opføre sig ordentligt og behandle alle folk pænt, råder Gaute Høgh, bl.a. stifter af et af Danmarks største reklamebureauer, Gaute Høgh.

7. Benyt dig af KISS

Et råd som Louise Ertman Baunsgaard, grundlægger af LETZ SUSHI, altid bruger, er KISS – Keep It Simple, Stupid. Mange har en tendens til at problematisere og overavancere ting og tanker, så det hele bliver så kompliceret, at man ikke kan finde hverken ud eller ind af problemet. Her handler det om at tage én ting af gangen uden at trække det i langdrag. Det gælder f.eks. også, når en af hendes ansatte kommer til hende med et problem, men måske kan mærke, hun har travlt og derfor foreslår at tage det på et andet tidspunkt. Men det må ikke ske. Der skal handles på udfordringer og problemer med det samme. Det virker måske som en speciel ledelsesstil, men ifølge Louise Ertman Baunsgaard gør det, at man kommer meget længere meget hurtigere.

8. Hvad er det værste, der kan ske?

Som leder skal man jo tage mange beslutninger – både for organisationen og sig selv. Når man er i tvivl om noget, råder Birthe Madsen, adm. direktør hos Star Tour, til at man spørger sig selv ”Hvad er det værste, der kan ske?”, ligesom at man kan stille spørgsmålet til sine medarbejdere. Det tvinger én til at sætte tingene i perspektiv og lægge en plan B, i tilfælde af, at beslutningen man tager, viser sig at være forkert.

Læs mere:

Spænder du ben for dig selv

Ledere der lykkes - hvad er det de kan?

Vejen til lederkarrieren

Tænd og tæm dine ildsjæle

Fem gode råd til at finde og pleje

Enhver leder vil gerne have medarbejdere, der brænder for deres arbejde, men de engagerede udgør også en stor udfordring. Læs her, hvordan du kan hjælpe dine ildsjæle til at brænde uden at brænde ud – eller brænde det hele ned.

Af Tommy Krabbe, Foredragsholder

Kollegaer og ledere både elsker og hader ildsjælene. For de hyperaktive kollegaer smitter deres omgivelser med deres engagement, men samtidig kan de også irritere kollegaerne, når de igen bliver en time længere, fordi de ikke kan lade være.

Men de engagerede medarbejdere kan også være svære at styre, fordi de sætter mange ting i gang og altid er i farezonen for at brænde ud. Med andre ord, så er de både lidt af en gave og en udfordring at håndtere.  

Genkend ildsjælen

Ildsjælene kan ikke sættes på formel, men deres menneskelige forskelligheder til trods, er der tre træk, der går igennem hos dem alle. Baseret på en række interviews med frivillige og lønnede ildsjæle har jeg identificere tre gennemgående træk.

• At give
• Entusiasme
• Kald

Alle ildsjæle er fokuseret på at give noget til nogen. I arbejdsmæssig sammenhæng betyder det, at de  f.eks. går ind til møder med intentionen om at give noget til de andre. Ildsjælene er derfor med til at skabe et bedre møde og en bedre oplevelse for alle deltagere.
 
Når ildsjælene brænder, viser de også entusiasme. Ordet betyder egentligt ”gudegivet inspiration”, men i det daglige kan man omsætte det til ”følelsesmæssig involvering”. Det vil du som leder opleve, både når de er utilfredse og tilfredse. Men husk, at også vrede er tegn på, at de brænder for deres arbejde. Du skal først blive bekymret, når de er uberørte af, hvad der sker omkring dem. Det kræver mod fra en medarbejder at vise entusiasme, så sørg for at skabe et miljø, hvor det er accepteret at vise, hvad man føler for det, man laver.

Motivationen til det hele ligger i ildsjælens kald. Hvis du er heldig stemmer arbejdsopgaverne overens med medarbejdernes kald – fx at hjælpe mennesker, der har det svært. Det er vigtigt at kende ildsjælens kald, så arbejdsopgaverne på en eller anden måde kan tilpasses til deres kald. Det vil gøre en stor forskel både for dem og for organisationen.

Sådan leder du ildsjælen

Der er ikke to ildsjæle, der har nøjagtigt det samme kald. Som leder giver det en ekstra udfordring. For selvom medarbejderne har et kald, de ønsker at følge, vil du stadig gerne have dem til at udføre deres jobbeskrivelse. Så hvordan kan du understøtte ildsjælens jagt på sit eget kald, uden det går ud over arbejdsopgaverne? Her er tre gode nøglebegreber, som gør dig til en god ildsjæle-leder.

• Formål / mening
  
• Fleksibilitet
  
• Tillid

Sørg for at alle medarbejdere kan forstå, hvad selve formålet er med de enkelte arbejdsopgaver er. Du vil blive overrasket over, hvor mange medarbejdere, der føler, deres arbejde er meningsløst. "De kan lettere betragte opgaveløsningen som noget, de brænder for, hvis de fx forstår, hvad arbejdsopgaven giver til andre mennesker, samt hvilken større sammenhæng opgaven er en del af.

Fleksibiliteten handler om, at det er i orden, at man ikke brænder for alt. Der er ganske enkelt  noget, man brænder for, og noget man ikke brænder for. Det er en illusion, at vi kan gå rundt i en evig rus over alle aspekter af vores arbejdsliv. Gør det klart for dine ildsjæle, at nogle opgaver bare skal overstås. Det er derfor ok ikke altid at brænde – så længe, man brænder på andre tidspunkter.

Tillid versus kontrol er vel et af de oftest tilbagevendende emner inden for det offentlige. Langt de fleste ildsjæle lever af tillid, mens kontrol kvæler deres engagement.  Derfor er det vigtigt at sørge for, at leder og medarbejder er enige om, at der skal være plads til begge dele. Sammen kan I finde bestemte dele af arbejdet, hvor du kan udvise tillid, så ildsjælene føler, at de får plads, men også noget at skulle leve op til.

Alle har en indre ildsjæl

Alle mennesker har en indre ildsjæl, men det er bare ikke alle, der har mulighed for at finde og udleve den. Rammerne for arbejdsopgaverne er derfor helt afgørende, og lederen skal prioritere at skabe de rammer. Når ildsjælen får lov til at komme ud, så vil du netop opleve entusiasmen og det givende element, der kendetegner ildsjælen.

Det vil selvfølgelig høre til sjældenhederne, at medarbejdere arbejder direkte med deres personlige kald, men i langt de fleste tilfælde kan du hjælpe dine medarbejdere til at indse, hvordan de på sigt kan komme til det. Eller hvordan de i deres nuværende stilling kan udvikle kompetencer, de kan bruge i en fremtidig stilling, der er tættere på deres kald. Det vil højne deres motivation i det nuværende arbejde.

Medarbejdere er oftest er et spejl på deres leder. Er en leder stresset, bliver medarbejderne det. Er en leder inspirerende, bliver medarbejderne inspirerende. Derfor er det vigtigste i forbindelse med ledelse af ildsjæle, at du passer og plejer din egen ildsjæl. Giver du? Er du entusiastisk? Har du et kald? Og formidler du det til dine medarbejdere?

Læs også:  

Kend din primadonnas motiver

Ei blot til lyst!

Motivation af indre drivkraft

GNIST – Hvad tænder dig?

Af  Mads Babs

Undersøgelser viser at 1/3 af os ikke kender vores egne personlige styrker og derfor ikke er bevidste om, hvad det er, der tænder vores personlige gnist.

 ”Hvorfor skal jeg netværke?”  Det oplagte svar er, at 70 procent af alle job findes gennem netværk. Men at netværke er meget mere end at finde dit næste job. Der skriver Soulaima Gourani i bogen "Tag magten over din karriere - ti trin til et succesfuldt arbejdsliv", der netop er udkommet.

Soulaima Gourani er MBA og rådgiver inden for forretnings- og forandringsledelse og Ifølge hende skal du netværke, fordi det udvikler dig at udvikle, pleje og udvide relationer. Du udvikler dig igennem andre, og derfor er det nødvendigt at have fokus på din evne til at tiltrække viden og kompetencer, der er forskellige fra dine egne. 

Få der kan kortlægge deres netværk
- Det er forbavsende få, der kan kortlægge deres netværk, hvis de får en blyant og et papir i hånden.  Årsagen er, at de fleste af os ikke anser vores netværk for at være vores familie eller nærmeste venner, skriver hun. Hun forklarer, at de fleste menneskers netværk typisk består af 80 procent personlige relationer, 15 procent faglige og 5 procent professionelle relationer.

Din familie udvikler dig ikke professionelt
Soulaima Gourani skelner mellem tre former for netværk. ”Dit private netværk”, ”dit faglige netværk” og ”dit professionelle netværk”. Det private netværk er dem vi kender godt, som familie eller venner. De er vigtige, når du skal bruge støtte, men de er måske ikke kompetente eller kan hjælpe dig med meget andet end anderkendelse og opbakning.

- Dine inspirationskilder bør være udvalgt på baggrund af fortrin, viden og kompetencer.  Det er min erfaring, at det er bekendte og ikke familie, som udvikler mig professionelt, skriver hun.

Dit faglige netværk
Dit faglige netværk er typisk dem, du deler dine faglige overvejelser med, og som typisk vil have uddannelse eller et arbejdsområde til fælles med. Dem kan du møde ved at melde dig til organiserede faglige netværk som f.eks. tænketanke eller seminarer.

Det professionelle netværk
Det professionelle netværk er folk, der har andre kompetencer end dig, og folk du derfor kan lære af. Dem møder du typisk på konferencer eller til forretningsmiddage og andre steder hvor folk er uafhængige af branche, job, position m.v.

Soulaima Gourani får ofte spørgsmålet” Hvorfor skal jeg netværke?”  fra specielt indadvendte personer, personer der har nok i sig selv, specialister eller fra folk hvor det går meget godt lige nu.

Netværk handler om gensidig sparring. Ved at indgå i et netværk med, f.eks, andre ledere kan du udvikle dine lederkompetencer og sparre med ligestillede. Nøgleordene i netværk er gensidighed og relationer. Du skal være indstillet på at være udadvendt og evne både at give og tage.

Er du stadig attraktiv om fem år?

Holder ny undersøgelse stik, vil halvdelen af dine kolleger være udkonkurreret om fem år.

Se dig selv i spejlet. Er du stadig attraktiv om fem år?

Vil din arbejdsgiver være tilfreds med din indsats og dine kvalifikationer, eller vil nye ansøgere banke på døren - ansøgere, som er bedre kvalificerede til at udfylde dit job?

Det spørgsmål er værd at stille sig selv, ifølge nyhedsbrevet management-issues.com. For verden forandrer sig hurtigt, og hvis man ikke selv tager udviklingen alvorligt, risikerer man at være håbløst bagefter om få år.

Management-issues.com refererer til en ny undersøgelse lavet af rekrutteringsvirksomheden Hays.

Den viser, at det er direkte farligt at læne sig tilbage og tro, at man kan beholde sit job uden selv at tage ansvar for sin videreuddannelse.

Og tanken om, at det er arbejdsgivers ansvar at holde dig up to date, er efterhånden lige så forældet som telefaxen.

Rekrutteringsvirksomheden Hays har spurgt 500 ansatte fra private virksomheder, hvilke krav de forventer at blive mødt med fra deres arbejdsgiver de næste fem år.

Uvidenheden er skræmmende.

Næsten seks af ti svarer, at deres jobfunktion allerede er under forandring. Halvdelen svarer, at de er bekymrede for, at de med deres nuværende kvalifikationer ikke lever op til arbejdsgivers krav de næste fem år.

Fire af ti klager samtidig over, at deres arbejdsgiver ikke gør nok for at opkvalificere dem. Og det selv om halvdelen mener, at det primære ansvar for at holde sig opdateret, egentlig hviler på en selv.

Det mest overraskende er måske derfor, at fire af ti indrømmer blankt, at de intet gør for at kompensere for det faglige underskud, som truer med at koste dem jobbet.

Tænk mere kreativt

Dem, som faktisk gør noget ved sagen, tænker ikke kreativt nok. De tror, at det rækker, hvis man læser faglige magasiner og tidsskrifter og deltager i seminarer. Men det gør det ikke, advarer direktør i Hays Charles Logan.

Han opfordrer medarbejdere til at tænke endnu større og bredere, hvis de vil gøre sig håb om at være attraktive i fremtiden. Man må selv opsøge relevante kurser og ny viden inden for sit felt og selv kræve hele tiden at udvikle sig.

Han mener, at mange forståeligt nok har haft travlt med at overleve i jobbet på kort sigt. Nu er det på tide, at man bliver klar over, hvad der forventes af en i de kommende år og selv tager ansvar for at videreuddanne og opkvalificere sig.

- Find ud af, hvad der kræves af dig i fremtiden. Hvordan ser dit job ud om fem år?

- Tag ejerskab for din karriere, lyder hans råd.

Mange brancher lider stadig under et for ringe uddannelsesniveau, og arbejdsgivere har svært ved at finde veluddannede folk til nøglepositioner.

Det hul bør jobansøgere udnytte og investere målrettet i deres fremtid ved at udvikle de efterspurgte kompetencer.

De fastansatte derimod skal ikke forvente, at arbejdsgiveren sørger for at opdatere dem og skaffe dem den nødvendige uddannelse. De er selv nødt til at opsøge ny ekspertise og selv researche i, hvilke kvalifikationer de bør have nu og i fremtiden.

Styrk jeres kommunikation og undgå konflikter

Bedre kommunikation betyder færre konflikter. Når konflikterne stiger og samarbejdet slår knuder, er kommunikationen ikke altid helt optimal. Her kan du læse syv gode råd om kommunikation, der kan være med til nedsætte antallet af misforståelser og unødvendige konflikter.

Af Lis Lyngbjerg Steffensen, forfatter/underviser, www.lyngbjerg.dk

Konflikter opstår naturligt, når man er sammen mange timer dagligt, og det er ofte via konflikter og uenighed, at udvikling skabes. En leders opgave er at sikre, at konflikter håndteres godt, så de løses og skaber udvikling i stedet for at eskalere og skabe fjendskab. Kommunikationen er omdrejningspunktet, når konflikten skal løses bedst muligt. Herunder kan du læse syv  råd til god kommunikation i skrift og tale.

1. Der er kun få rigtige fjolser

Som udgangspunkt er den anden, du taler med, fornuftig nok - selv om det ikke virker sådan. Alle har en årsag til at handle, sige eller gøre ting. Det er bare ikke altid, at årsagen er kendt, åbenlys, eller du synes, at det er en fornuftig årsag. Men årsagen er der.

2. Der er fire deltagere i en kommunikation

Der er fire steder, der kan være grundlag for en misforståelse, så derfor er det en god ide at være tydelig og bede om en klar bekræftelse af, at I mener det samme, også selv om I tror, I er enige.

1: Det, du tror, du siger.

2: Det, der reelt kommer ud af munden.

3: Det, den anden hører, du siger.

4: Det, den anden fortolker ud af det, du siger.

3. Sørg for balance i kommunikationen

I nogle tilfælde kan meget forbedres ved at lytte mere. Du får et større indblik i, hvad den anden mener og årsagen til det. Nogle taler dog som vandfald, og her kan det være en fordel at balancere kommunikationen ved at sørge for også at få sagt det, du mener. Det er ikke altid, at de andres meninger, historier, fortællinger eller planer er vigtigere end dine.

4. Vær opmærksom i forhold til pressede situationer

Mennesker under pres, i krise, som er meget stressede eller som står i en større konflikt, er følelsesmæssigt urolige og får ofte sagt noget, der ikke er passende i situationen eller kan give problemer på længere sigt. Jo mere, du kan bevare roen, sige fra og til i et roligt toneleje, jo bedre. Jo mere presset, du selv er, jo sværere kan det være at bevare overblikket.

5. Vær varsom med kritik på skrift

Kritik virker stærkere, når det er i skrevet form, og bliver måske taget unødigt hårdt op. Det gælder også i emails, og det gælder især, når det er en overordnet, der skriver. Brug den bedste vej i følsomme situationer: Helst ansigt til ansigt. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så pr. telefon. Sidste løsning er altid mail/på skrift, og kan kun anbefales, hvis det drejer sig om noget, der skal kunne dokumenteres bagefter, for eksempel til en retssag eller lign.

6. I tilfælde af unødig konflikt

Trap konflikten ned ved at bruge sproget: Tal i jeg-form, forhold dig til din situation, gør tydeligt, at du forstår den andens udgangspunkt. Uenighed er udmærket, men unødig eskaleren af en konflikt er spild af tid.

7. Balance mellem ord og handling

Information er grundlæggende godt, og som regel kan man ikke få for meget information. Men nogle steder kan der gå snak i det. Vær opmærksom på, om der er en balance mellem handling og snak/gruppearbejde/brok eller lignende.

Læs mere:

Kritik til chefen - hvordan?

Gode råd når du giver kritik 

Kender du det, når man kommer til at vrøvle midt i en vigtig samtale? Eller du har måske oplevet at blive mundlam, når en kollega siger noget, du ikke kan svare igen på. Man kommer altid i tanker om den perfekte bemærkning efterfølgende – og det er drøn ærgerligt. Men sådan behøver det ikke at være.  I bogen The art of conversation, giver forfatteren Josephine Turck Baker en række gode råd til at konversere. Det skriver Readers Digest.

12 gyldne regler til god konversation

1. Undgå unødige detaljer. Hvis noget ikke er vigtigt, så lad være med at spilde tid på at præcisere det.

2. Stil ikke et nyt spørgsmål, før der er blevet svaret på det forrige.

3. Afbryd aldrig den, der taler.  Og forsøg så vidt det er muligt, at gøre din historie kort, så den du taler med har en chance for at byde ind
uden at afbryde.

4. Lad være med at være kontrær, hvis ikke der er en god grund til det.  Folk der stiller sig på tværs i dialogen komme ofte til at sige det samme – bare på en anden måde.

5. Hold øje med, at du ikke er den eneste der taler.  Stil spørgsmål, der inviterer din samtalepartner ind i konversationen.

6. Giv plads til at bygge dig selv og din samtalepartner op.

7. Vælg et område, der interesserer jer begge.  Lad være med at påtvinge et politisk emne, hvis der er lagt op til en samtale om kartofler eller poesi.

8. Vær god til at lytte. Det bliver du helt automatisk, hvis du følgerne reglerne ovenover.

9. Konversationen skal matche omgivelserne.  Lad være med at snakke om ost, hvis månen er et oplagt emne. Det kan også være virkningsfuldt at tie, når tiden er til det.

10. Overdriv ikke. Alting er ikke nødvendigvis det bedste, sjoveste, værste osv.

11. Lad være med at fejlcitere. Brug desuden citater, når der er en lejlighed til det – lad være med at opfinde en lejlighed for at du kan fyre et citat af.

12. Vær taktfuld. Du skal ikke lyve, men du behøver ikke fortælle folk, de ser trætte eller syge ud. Det gør ikke noget godt for konversationen, og det får modparten til at føle sig ubehageligt til mode. Sig det rigtige – eller ti.

Topchefernes 10 bedste ledelsesværktøjer

I 2009 og 2010 holdt Politiken og Copenhagen Business Seminarer en række seminarer, hvor jeg interviewede fem af erhvervslivets tunge topchefer og de studerende stillede spørgsmål. Det handlede om ledelse og det interessante var at de fem topchefer havde en meget enkel og praktisk holdning til ledelse.

Af Niels Lunde, erhvervskommentator på Politiken

De fem topchefer var Nils Smedegaard Andersen, Mærsk, Jørgen Buhl Rasmussen, Carlsberg, Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisk, Niels Bjørn Christiansen, Danfoss og Peter Straarup, Danske Bank.

De fem seminarer gav mig lyst til at lære topchefernes livssyn bedre at kende, og resultatet er blevet bogen om 100 topchefer og deres ledelsesværktøjer.

I bogen har jeg identificeret topchefernes 10 mest populære værktøjer, og da de kommer fra det private erhvervsliv, har jeg forsøgt at oversætte deres pointer til offentlige ledere.

De ti værktøjer:

1. Fokus på brugerne.

Du skal være tæt på dine brugere, du skal forstå dine brugeres behov bedre og tidligere end brugerne selv forstår det. Og endnu vigtigere: Du skal også få din organisation og dine medarbejdere til at forstå det. Dit produkt er kun et middel - brugerne er det virkelige mål.

2. Forstå kerneforretningen

Du skal forstå, hvor værdiskabelsen i din organisation er. Du kan først udvikle din organisation og skabe en robust platform for vækst, når du forstår din kerneforretning. Spørg hele tiden dig selv: Hvorfor eksisterer organisationen? Hvad gør denne organisationen unik?

3. Tænk i udsyn og inspiration

Hvis du vil tiltrække gode ledere og medarbejdere, må du tilbyde dem et bredere perspektiv. Det kræver, at du udvikler en organisationsmodel, hvor du sikrer, at I lærer af og samarbejde med andre udenfor jeres organisation.

4. Pas på troværdigheden

Du skal holde, hvad du lover. Du må aldrig love noget, som du er usikker på ,om du kan holde.

5. Husk at eksekvere

Den mest undervurderede disciplin i ledelse er eksekvering. Det er nemt at træffe en beslutning, men det er svært at få medarbejderne til at føre den ud i livet.

6. Sæt det rigtige hold

Du skal hele tiden sørge for at have de rigtige kompetencer i din ledelse. Du skal forstå, at målene flytter sig løbende, og at du derfor skal skifte ud i din ledelse, når en ellers dygtig leder ikke længere matcher sin udfordring. Du skal være åben omkring det, når du fyrer en leder. Det sender et sundt signal indadtil og udadtil.

7. Gør det enkelt

Du skal have en genenmsigtig organisation. Du skal have så få ledelseslag som muligt. Du skal forstå, at kampen mod bureaukrati er daglig kamp, som aldrig kommer i mål. Og du skal slanke din organisation hele tiden - både i gode tider og i dårlige tider.

8. Tiden kræver åbenhed

Du skal fortælle åbent om din strategi. Kun hvis dine medarbejdere kender organisationens strategi og mål, kan de forvalte et lokalt ansvar ude i organisationen. Vær opmærksom på, at grænsen mellem intern og ekstern kommunikation er ved at forsvinde, så du må leve med at dine konkurrenter læser med.

9. Vær tæt på driften

Du skal ikke tro, at du som topchef kan svæve over vandene. Du skal være til stede internt. Du skal være nede i maskinrummet ,og du skal kunne have et strategisk overblik og på samme tid forstå detaljerne i organisationen.

10. Differentiering sikrer fremtiden

Du skal forny din organisation hele tiden. Du kan forvente, at du i fremtiden er under konstant krav om at tilpasse organisationen  - færre ressourcer og flere opgaver.

De voksne kan også være bange

Kan du huske sangen? ”De voksne kan også være bange og synge lange lange lange sange”. Det var (forhåbentlig) en børnesang, og jeg kan huske at jeg krummede tæer hver gang jeg hørte den, for jeg syntes den var SÅ dårlig.

Men bortset fra det, så KAN vi voksne også være bange. Selv de mest hardcore forretningsfolk, kunstnere, og entertainere er også nervøse. Det er ikke altid det hjælper at synge lange lange lange sange.

Det er normalt bedre at se sin frygt i ansigtet.

Har du aldrig følt at du var i en fastlåst situation – det man i USA kalder en ”Catch 22”. En situation hvor du ikke kunne komme nogen steder fordi du ikke syntes du havde nogen muligheder. I sådan en situation er den eneste vej ofte fremad – lige igennem nervøsiteten, frygten og usikkerheden.

Du kan gøre ligesom man gør i Fremmedlegionens infanteri. Under beskydning så rykker man bare fremad og fremad og skyder og skyder. Det er lige modsat af hvad de fleste ville gøre når projektilerne flyver om ørerne på en, men modstanderne bliver normalt lammet af rædsel. Og hvis denne taktik virker for Fremmedlegionen – hvorfor skulle den så ikke virke for dig?

For at få fremgang og succes – så skal du stille dig ansigt til ansigt med din usikkerhed – løbe lige imod den, selv om det er det du er allermest bange for.  

Hvordan klarer du dig i din egen “Fear Factor” konkurrence? Hvis du skal være helt ærlig – er der så noget der stopper dig for at rykke fremad i din forretning?

Se din frygt i øjnene

For det første så skal vi lige have en ting på plads. Frygt og nervøsitet er HELT normalt. Hver gang jeg har skullet fastlægge en ny strategi, lancere et projekt/produkt, eller tage en ny udfordring, så har jeg da været helt vildt nervøs. Jeg har været fyldt med en masse tvivl om det nu er godt nok, og om der er noget jeg har overset. Sådan har alle det vist – uanset om vi vil indrømme det eller ej.

Man stiller spørgsmål ved ens arbejde. Vil folk nu betale det her? Vil jeg virkelig kunne gøre det her? Hvad vil mine kunder tænke?

Nervøsiteten stikker altid sit grimme fjæs frem hver gang man tager imod en ny udfordring.Nogle gange vil der kunne være så mange forskellige muligheder at de helt kan forvirre og paralysere dig. Hvad skal jeg gøre først, hvad er den bedste strategi? Man kan blive ved med at tænke over det i en uendelighed. Alle disse tanker og overvejelser kan meget vel bare være en ubevidst undskyldning for ikke at tage en beslutning og så komme ud af startboksen.

Tricket her er så, at selv om du føler nervøsitet og usikkerhed, og at du er usikker på udfaldet, så må du ikke lade det forsinke eller stoppe dig.

Det er fint at være nervøs og det er i orden at have helt hvide knoer af anspændthed. Lidt angstens koldsved på panden er heller ikke af det dårlige.

Men tag alligevel springet og lad ikke frygten og nervøsiteten stoppe dig. Når du vænner dig til at håndtere din nervøsitet, så vil du få endnu mere selvtillid. Sagt på en anden måde så vil din ”fear factor rating” gå ned, og du vil ikke så let lade dig slå ud af modstand og udfordringer – LÆS= Muligheder.

Nogle tips til at håndtere din usikkerhed og nervøsitet

• Indse at usikkerhed er en sikker del af dit liv. Specielt når du er iværksætter og selvstændig. Der er INGEN virksomhed der er uden risici, og du kan aldrig være 100% sikker på at du tager den rigtige beslutning.

• Vid med dig selv, at for at få succes og fremgang, så skal du se din frygt i øjnene. Du kan lisså godt gøre det nu, for du kan ikke undgå det for evigt. Få det overstået og kom videre.

• Se på dine udfordringer og problemer på en ny måde. I stedet for at lade dem få frygten frem i dig, så begynd at se dem som grunde til at du skal gøre noget ved dem. Se dine udfordringer som læremestre i forklædning der er der for at hjælpe dig med at komme i den rigtige retning. Jeg garanterer dig at den indstilling vil kunne gøre underværker for dig og din forretning.

• Meld dig ind i et netværk eller en rådgivningsgruppe hvor du kan få support, og hvor du kan opleve at mange andre har akkurat samme ting at være nervøse over. Jeg siger ofte at det ikke er så galt at have problemer – bare andre også har det. Så er det måske ikke noget du gør galt, men kun noget der skal overvindes.

• Lad aldrig din nervøsitet og frygt, afholde dig fra at nå dine mål. Prøv noget nyt, og undervejs vil du sikkert opdage at du har kræfter og talenter du slet ikke vidste du var i besiddelse af.

• Øv dig i at se din frygt i øjnene. På den måde så opbygger du dine mentale muskler og du bliver endnu stærkere fremover. Derved bliver det lettere og lettere at overvinde problemer i fremtiden.

• Frygt er ofte småting der kan få problemer til at se meget værre ud end de er. Når du tager udfordringen op, og ser de ting i øjnene du er bange for – uden at lade dem stoppe dig, så kan du meget ofte nå nogle fantastiske resultater.

Og husk på at det vi er nervøse for – ofte slet ikke er så galt når det er overstået. Kunden vi ikke turde ringe til, var slet ikke så ubehagelig alligevel. Den samtale vi skulle til gik bedre end vi fantaserede os til. Ens frygt gør ofte tingene værre end de er i virkeligheden.

Husk på at frygt på engelsk FEAR er en forkortelse af:  False Evidence Appearing Real.

6 råd til at komme fra god til fremragende

Det er fint at være god til noget. Nogle gange er det tilmed godt nok at være tilstrækkelig. Til tider ønsker vi dog alle at mestre vores kerneopgave eller andre ting til excellence. Få 6 råd om, hvordan du kommer fra god til excellent.

af Viki Kofoed, Lederweb

Hvis du ønsker at være rigtig god til noget, skal du, til trods for, at det bliver en kamp med både frustrationer, tilbageslag og fiaskoer, komme ud af din komfortzone, skriver Harvard Business Review. Alt i alt kan man altså ikke komme udenom, at det kræver hårdt arbejde at blive excellent til noget.

Kræver 10.000 timers træning at blive excellent

En advarsel, men også opmuntring til ikke at opgive på andendagen er, at adskillige forskere er kommet frem til, at det tager 10.000 timer at blive rigtig god til noget, der i udgangspunktet kræver øvelse.

Med andre ord skal du rundt regnet øve 3 timer om dagen de næste ca. 10 år. Det lyder måske lidt uoverkommeligt, og samme eksperter som bakker om dette, har dog også råd for, hvordan du bliver mester på lidt kortere tid. Mere konkret har de i deres arbejde med ledere fra adskillige organisationer erfaret, hvordan det er muligt at bygge en færdighed eller kapacitet op, og hvad der er det mest afgørende; hvordan man får succes med dette.

Læs mere

10 træk hos den succesfulde leder

Vend dine fejl til en succes

Husk pausen

Det er ubehageligt at blive gjort til grin, men hvis du af natur er konfliktsky, vælger du at lade som ingenting. Men det er ikke klogt i længden, for du ender med at føle, at ingen respekterer dig.

Her får du otte gode råd til fremtidige konflikter fra magasinet Psykologi:

1. Du skal virkelig føle, at du har en god grund til at ville tage konflikter, når du er konfliktsky. Tænk derfor over, hvor meget tid og hvor mange kræfter du bruger på at undgå  konfliktsituationer – ønsker du, at det skal fortsætte sådan?

2. I stedet for at bruge mest energi på at overveje, hvordan du undgår konflikter, kan du begynde at fokusere på, hvilken lettelse og styrke det giver at håndtere konflikter.

3. Beslut dig for ikke længere at styres af en angst for at håndtere en konflikt. Søg evt. hjælp hos en psykolog, en psykoterapeut eller en coach, hvis du har brug for at få mod til at sige din mening.

4. Gå mindre op i, om du gør andre mennesker sure, skuffede eller kede af det. Tænk på, hvad der er vigtigst – er det dine eller andres følelser, når det kommer til stykket?

5. Hvad er det værste, der kan ske, når du tager en konflikt? Ved at stille dig selv dette spørgsmål, vil det ofte gå op for dig, at du overdriver faren.

6. Accepter en vis misstemning undervejs, når du tager konflikten, men husk at de fleste konflikter kan løses konstruktivt, og at dit forhold til andre mennesker bliver mere frugtbart efter en løst konflikt.7.

7. Lyt til den anden og gå efter en løsning, hvor I begge vinder.

8. Lad være med at tage uenighed personligt. I kan sagtens respektere hinanden, selv om I er dybt uenige. Det ville være kedeligt, hvis vi alle var ens

Inden du tager hjem i dag, skal du bruge nogle minutter på at skrive en liste på fem ting du har gjort eller måder du har bidraget på. Fem måder du har:

• Hjulpet andre i dag
• Gjort andres liv lettere
• Givet andre arbejdsglæde

Det kan være store ting, og det kan være små ting, det kan være at hjælpe dine kollegaer, kunder, forretningsforbindelser, leverandører aller andre.

Der er tre årsager til at det er vigtigt at stoppe op af og til for at blive mindet om hvem du hjælper:

1. Når du hjælper nogen, giver du dem (arbejds)glæde
2. Det føles godt at vide at du gør en forskel
3. Det hjælper dig til at finde mening i dit job. Arbejde i dag er mere end at fuldføre dine opgaver – det handler også om at hjælpe andre og og bidrage til mere end din egen trivsel.

Prøv denne øvelse i dag 

Hvis du kunne lide det, kan du sagtens gentage øvelsen hver dag denne uge, og få et mere detaljeret billede af hvor og hvem du hjælper.

God fornøjelse

Kilde . Jeppe Dam - Coach Academy

Ordene feedback og rådgivning bruges i flæng - og ofte om de samme ting. Men selv om de ligner hinanden, så er der nogle vigtige forskelle mellem at du giver feedback og du rådgiver.

Når du arbejder med ledelse, coaching eller rådgivning, så er det vigtigt du er klar over forskellen mellem disse to begreber.

Så lad os lige først se på definitionerne:

Feedback: Det er en reaktion eller respons på en bestemt proces eller aktivitet. F.eks. "Han fik ikke ret meget feedback på den opgave han løste".

Rådgivning: Det er en persons mening eller anbefaling givet som en guide til at handle. Lignende ord kunne være: anbefalinger, opmuntring, konsultation, information og instruktion.

Og i daglig brug er der også stor forskel på disse to ord.

Tænk over hvordan du føler, når du hører ordet "feedback". Ofte så forbinder vi det med vi skal have at vide, at der er noget der ikke er gået helt så godt som planlagt.

 

Feedback og rådgivning

Feedback er et rigtig godt værktøj, så det er lidt uretfærdigt at vi har disse følelser omkring det. Så når du giver feedback, er det vigtigt at du giver det i en mere balanceret form. Altså hvor der både bliver set på de positive og negative dele af sagen.

Her kan du for eksempel bruge den kendte "burger metode". Her begynder du med noget positivt feedback, kommer med det negative, og afslutter med noget positivt igen. Så er det pakket pænt ind, og modtageren føler sig ikke tromlet efter samtalen.  

En vigtig forskel

Her er der en anden vigtig forskel du som leder, coach eller rådgiver skal være opmærksom på.

Hvor ofte kommer folk selv og beder om feedback ? På grund af det lidt negativt ladede ord, så er det ikke særligt ofte det sker.

Hvis du på den anden side har noget du gerne vil lære eller blive bedre til. Så er du meget åben overfor gode råd og vejledning? Meget mere åben.

Det skal du benytte dig af som leder, coach eller rådgiver. Det er vigtigt for dig at din kommunikation kommer helt klart igennem, så dit ordvalg er yderst vigtigt.

Prøv at forestille dig, at du kommer til en af dine medarbejdere fredag eftermiddag og siger "Hej - Jens - vil du lige komme ind på mit kontor på mandag kl. 10:00. Jeg vil gerne give dig noget feedback".

Hvor åben og modtagelig tror du lige Jens er, når han kommer ind på dit kontor mandag? Ikke særlig meget. Også selv om den feedback du vil komme med rent faktisk er positivt - så vil der være en del modstand fra Jens.

For at kommunikere klart og med succes, så skal du være helt skarp på hvad din intention er. Hvis det er din intention kun at give feedback , så overvej om din besked kan blive unødvendigt ubalanceret - og derfor mindre effektiv. Ja - det kan endda let ske at den kan have en direkte modsat rettet effekt.

Det bedste er at give BÅDE feedback og rådgivning - altså med et afbalanceret syn på det positive og det negative . På fortiden og fremtiden. På den måde har din kommunikation de bedste betingelser for at blive godt modtaget.

Det korte og det lange er, at du skal give dine medarbejdere, klienter, coachees observationer og data om det er ER sket - både det der er gået godt og det er der gået knap så godt (altså feedback).

Og så skal du give gode råd til, hvordan de kan bruge det de har lært til endnu bedre resultater fremover.

Så feedback og rådgivning ligner hinanden - men er ikke det samme. Nu ved du lidt mere om forskellen og du kan gøre din kommunikation endnu bedre fremover.

Gør du indtryk?
Folk husker dig, hvis du gør indtryk. Tænk på, hvor ofte du selv bedømmer en person på baggrund af personens energiudladning, udstråling og karisma. Det indtryk tæller ofte mere end det, personen sagde eller gjorde. Tænk på, hvordan du selv reagerer, når du møder et menneske som er engageret, energisk, oplyst og opstemt? Det smitter, og du husker vedkommende bedre end den stille, forsagte mand.
Tror du at mennesker husker dig, når de har mødt dig?

Har du energi?
Den energi, du bringer til bordet og efterlader i rummet, er en del af dit personlige visitkort og personlige image. Positiv energi er blevet en værdifuld og eftertragtet egenskab, fordi den skiller folk ud fra en mængde. Modpolen til energi er ro. Det er vigtigt at søge en balance, så du fremstår som en person med en indre ro, der leverer budskaber pakket ind i positiv energi. For stor en energiudladning gør, at folk opfatter dig som et tivoli – et evigt festfyrværkeri.
Hvordan opfatter folk dig og din energi? 

Er der nogen som æder din energi?
Min energi blev i starten af min karriere kommenteret negativt af kolleger. Jeg oplevede en kollega, som endda sagde at jeg strålede så meget, at det virkede uprofessionelt. Han rådgav mig til at lægge en dæmper på mit engagement, når jeg havde kundekontakten.

Jeg tog det nært, og gjorde meget for at dæmpe mig. Af og til dæmpede jeg mig så meget, at jeg blev helt usynlig. Jeg var bange for atter at få at vide, at jeg satte mig selv i fokus frem for det professionelle. Resultatet var ikke godt og medførte bestemt ikke flere succesfulde forretninger.
I dag har jeg lært, at mit engagement og min energi netop er det, folk holder så meget af, når vi gør forretninger sammen. Jeg har lært ikke at være for meget eller for lidt energifyldt. Jeg kan justere min energi, så den passer til situationen, og kan fremstå som autentisk, professionel og diplomatisk.

Lav energiregnskab
Find ud af, hvad du får overskud af, og hvad/hvem der dræner dig for energi.  Det kan være bestemte mennesker, situationer eller bestemte typer opgaver. Tænk nøje over et par begivenheder, hvor du var nødt til at møde op, men følte dig modvillig og energiforladt. Svaret fortæller dig, hvad du skal holde dig langt fra. Det er vigtigt at vide, hvis du skal spore dig ind på, hvad der dræner dig, og dermed er usundt for dig.

af : Soulaima Gourani

7 tips: Få øje på det gode i dit liv

Indstillingen til at ville vinde!

Kender du dette, at stå op om morgenen, kikke på vejret og efter du har set hvilken type vejr det er denne dag, sker der noget inden i dig der er afgørende for om du syndes dagen er god eller dårlig.

Det er ikke altid at en dejlig blå himmel er afgørende for at jeg er positiv, lige så lidt som et regnvejr ikke afgøre om jeg bliver i dårligt humør, og dog er det tit vejret der gør udfaldet – hvorfor? – jeg tror jeg kan have tilbøjelig til at skylde skylden på vejret, det er jo nemt, vejret svarer jo ikke igen.

Det kunne også være en situation fra fx dagen før, der dukker op lige når jeg er vågnet, og får mig i dårligt humør.

Sådan har jeg tidligere haft det!

Idag tager jeg bevidst et valg, for jeg har fundet ud af, at hele dagen komme til at forme sig netop på baggrund af det valg jeg tog om morgenen da jeg vågnede, og her er det jeg kan vælge mellem:

• Jeg kan VÆLGE at være i dårligt humør.
• Jeg kan VÆLGE at være i godt humør.

Da jeg først havde prøvet dette et par gange, gik det op for mig, at det virkelig er noget jeg selv er 100% herre over.

Valget er mit, der er ingen andre – overhovedet – kan jeg beskylde for mit humør.

Da jeg først var kommet hertil, var det sådan set nemt altid kun at have gode dage, troede jeg, men der var en fælde og fælden var, at hvis jeg ikke var meget bevidst om dette vil jeg “falde” tilbage i min gamle vane og skylde skylden på mit humør på andre eller andet.

Så jeg havde opgaven med at kommen ud af denne dårlige vane, og påfører mig selv en ny og bedre vane. Det var egentlig meget nemt, for jeg stille bare en reminder på min telefon til hver morgen, der sagde “det er dit eget valg” og efter et stykke tid fandt jeg ud af, at min vane kunne ændres til at der idag kun er gode dage, for jeg vælger når jeg vågner at denne dag er god (dagen fra i går, har jeg lagt bag mig, for den kan jeg jo alligevel ikke ændre på). Det der skete er at alle mine dage er gode og at fx et voldsomt regnvejr er noget dejligt og befriende og at jeg idag finder netop det god i et regnvejr.

Af Chris MacDonald

For godt en måned siden skrev jeg en klumme om en række interessante studier af, hvordan positive og negative tanker påvirker os. Studierne viste, at negative tanker påvirker os væsentligt stærkere end positive tanker. Og at vi skal opleve flere positive end negative tanker for at være i balance.

De viste også, at vi personligt føler os i god balance, når vi oplever godt fem positive tanker for hver negativ.

Andre studier viste, at lykkelige ægteskaber er karakteriseret ved, at parterne siger omtrent fem positive ting til hinanden for hver negativ ting. Og det samme viser sig at gælde teams på arbejdspladser.

Det var alt sammen meget fint. Men da jeg havde skrevet artikelen, kom jeg til at gå og tælle mine egne tanker, og jeg tænkte: ”Hold da op! Jeg får travlt med at fylde positive ting på her!”

Fem til én er virkelig svært at holde!

Det har nu ført til, at min kæreste og jeg går og driller hinanden med, om vi rammer balancen – eller om den ene er på vej ud på et sidespor. Vi er ligefrem endt med at hænge et stykke papir op på køleskabet, der minder os om det, og vi går og holder et lille regnskab for at se, om vi lever op til det. Det er blevet en dille i det lille hjem.

Og det er VIRKELIG svært! Fem til én er bare en høj balance. Og jeg tror ikke, at vi danskere, i vores stressede hverdag med så mange forventninger og så meget pres, kan forvente at ligge helt deroppe. Jeg ved det ikke, det er bare mine tanker.

Men hvis jeg skal holde balance, kræver det, at jeg er meget, meget bevidst om det, kan jeg mærke.

Derfor har jeg nu gjort til en lille udfordring til mig selv hver dag. Kan jeg holde balancen? Det er en herlig lille test, som kan være sjov at prøve. Måske specielt i denne stressede juletid, hvor det virkelig kan være svært med alle de jern i ilden og skeer i gryderne.

Når man tager et pusterum, får hjernen mulighed for at udnytte sin fulde kapacitet og rumme samt overskue kompleksitet. Pausen giver klarhed over, hvordan det går, og om man gør det rigtige. Læs, hvorfor du som leder skal huske pausen både for dig selv og dine medarbejdere.

Af: Birgitte Svinth, Erhvervspsykolog, cand.psych.aut.

Pausen er blevet glemt! Eller sådan kan det i hvert fald se ud. Effektiviteten har gjort sit indtog alle vegne, og der skæres, justeres og tilrettes med blikket stift rettet mod bundlinien. Det gør ondt, men det er nødvendigt, for produktiviteten skal op og udgifterne ned. 

Samtidig kalder fremtiden på en mobilisering af vores innovative ressourcer. Men hvordan sikrer vi os, at vi er i gang med det rigtige og det vigtige, hvis vi konstant høvler derudaf med næsen dybt begravet i arbejdet?

Red pausen

Pausen har i nogle sammenhænge fået et blakket ry. Det skyldes formentlig, at der nogle steder har hersket et pausetyranni, hvor det at passe arbejdet frem for at holde pause har kunne føre til mobning og udstødning. Der blev kort sagt arbejdet for lidt og pauset for meget.  

Lige nu sker det modsatte. Flere arbejder for meget og pauser for lidt. Det er derfor på tide at redde pausen og huske på, at den er nødvendig. For pausen gør det muligt at restituere sig samt skabe indsigt i og overblik over, hvad man har gang i. 

At være pausestærk

Inden for psykologien taler vi nogle gange om, at det er vigtigt at være pausestærk. Oprindelig blev det forstået sådan, at man skal kunne magte og rumme en pause uden at tale pausen ihjel, blot fordi man ikke kan tåle stilheden. 

Men det kan også forstås sådan, at pausen skal have sin tid og sit rum. Den skal ses som en mulighed for at mærke sig selv og sin organisation samt tænke sig om. I pausen er der en stærk og transformativ energi, som giver mulighed for at sunde sig, træde skridtet tilbage og genvinde kontakten til det, der er vigtigt. 

Pausen er nødvendig – for krop, psyke og sjæl. De, der dyrker sport, ved, at muskler, sener og led skal restituere, for at den gode form opbygges. De, der lever af at få gode ideer, ved, at det hjælper at gå ud efter en kop kaffe, når ideerne lader vente på sig. De, der bager godt brød, ved, at hævning natten over forbedrer resultatet.

Start med dig selv!

Det er en væsentlig ledelsesopgave at frede pausen. Det gælder både, når man leder sig selv og andre. Tænk derfor på pausen som en truet dyreart, der skal have særlig opmærksomhed for at overleve.

Som leder har man to væsentlige pause-opgaver: At sørge for sine egne pauser og skabe ramme for andres. Det gælder både den personlige time-out og det faglige pit-stop.

Start med dine egne pauser: Hold dem. Og vis dine medarbejdere, at du holder dem. Det gælder både de pauser, hvor du bare skal klare hovedet og trække vejret, men også dine faglige pit-stops, hvor du markerer, at du trækker dig en stund for at fordybe dig i de store spørgsmål.

Et pit-stop kan give et visionært overblik og en strategisk retning. Og husk at dine medarbejderes fokus og velbefindende afhænger af, at du er i stand til at pause både personligt og fagligt!

Dernæst skal du tale med dine medarbejdere om, hvilke former for pauser, de har behov for, hvis de skal være effektive på den lange bane. En pause kan handle om alt fra at gå en lille tur, drikke kaffe, dyrke smalltalk og socialisere til at tænke frit med benene på bordet. Du skal markere, at det hele er legalt.

Så hvor pausestærk er du? Og hvor pausestærk er din organisation og dine medarbejdere? 

Når tilfredsheden kommer i vejen for glæden.

Danske arbejdspladser bruger enorme ressourcer på at måle og fremme medarbejdertilfredshed i den tro, at tilfredse medarbejdere er mere effektive, mere loyale og mindre syge. Den tese holder bare ikke - forskningen viser, at tilfredse medarbejdere ikke nødvendigvis laver et bedre stykke arbejde, har lavere sygefravær eller bliver længere tid i jobbet.

Derfor skal du sætte jobtilfredsheden i bagsædet og i stedet fokusere på at skabe arbejdsglæde. De to emner er relaterede, men meget forskellige. Forskellen er enkel: Jobtilfredshed handler om, hvad medarbejderne tænker om arbejdet. Når de samlet set betragter alle omstændighederne ved jobbet - løn, jobindhold, transporttid, titel, arbejdsvilkår, pensionsordning, frynsegoder, osv. - er de så tilfredse med det de har? Det er en intellektuel øvelse, og tilfredshed er primært baseret på en sammenligning med andre - ikke på absolutte tal. Får jeg mere eller mindre end mine kolleger? Har jeg bedre vilkår end medarbejderne hos konkurrenten?

Arbejdsglæde derimod handler om hvad folk føler på arbejdet netop nu. Går dine medarbejdere rundt lige nu og føler sig glade, stolte, anerkendt og motiverede? Eller føler de sig stressede, nervøse, skuffede og frustrerede?

Vi er ikke vant til at snakke følelser på jobbet, men undersøgelser viser at det netop er følelsem af glæde (eller det psykologer kalder positiv affekt) der skaber bedre performance. Undersøgelser fra psykologi, sociologi og neurologi viser, at når dine medarbejdere har en god dag, er de mere produktive, kreative, energiske og motiverede. Glade ansatte er også bedre til at samarbejde, sælger mere og giver langt bedre service til kunderne. Den glade medarbejder er simpelthen drømmemedarbejderen. Og husk: Den samme effekt kommer ikke af jobtilfredshed.

Masser af danske medarbejdere er tilfredse, men ikke glade. Du kender dem godt. Det er de medarbejdere som allerede har fået alt hvad de kan pege på - de har en fornuftig løn, bonus og pension. I har lige brugt en formue på at give dem massageordning og hæve/sænke skriveborde. De scorer fornuftigt i den årlige APV/tilfredshedsmåling - måske 4,3 ud af 5. De passer deres arbejde og gør det OK, men der kommer ingen nye ideer fra dem, de viser ikke meget begejstring og de går sjældent den ekstra mil frivilligt for kunderne eller for arbejdspladsen.

Tilfredshedsfaktorerne skal selvfølgelig være i orden. Dine medarbejdere skal have den løn de er værd. Hvis nogen fortjener en forfremmelse eller en bonus, skal de have den. Men jobtilfredshed i sig selv giver ikke positive resultater for arbejdspladsen - den er kun det fundament som arbejdsglæden skal bygges på. Og når først det basale er i orden, kan du ikke skabe mere arbejdsglæde, ved at skabe mere tilfredshed.

Når virksomheder og ledere alligevel fokuserer så meget på tilfredshed, skyldes det primært tre ting. For det første er det, hvad alle de andre gør - og vanens magt er stor. For det andet er tilfredshed let at måle. Følelser på jobbet kan også måles, men det kræver mere end bare et årligt spørgeskema. Og for det tredje er det let og uforpligtende at arbejde med tilfredshed - det kræver blot, at man som virksomhed hiver den store tegnebog frem og betaler for bonus/frugt/kaffe/massage/etc.

Arbejdsglæde derimod kræver, at virksomheden engagerer sig ægte og oprigtigt i sine medarbejdere. Det kræver en dyb forståelse af medarbejdernes ønsker og drømme. Det kræver at lederne er villige til at tage dialogen med de ansatte om deres glæder og sorger på jobbet.

Det er ikke let! Ironisk nok kan en indsats for arbejdsglæden være væsentligt billigere end mange tilfredsheds-initiativer, men det kræver til gengæld meget mere af lederne som mennesker. Men lad mig slå det fast med syvtommersøm: Hvis I forstsætter med kun at måle og skabe jobtilfredshed, så er det skønne spildte kræfter (og penge). Mere arbejdsglæde derimod, er vejen til et bedre arbejdsliv for medarbejderne og bedre resultater på arbejdspladsen.

Her er de 10 vigtigste ting du skal vide om arbejdsglæde:

1. Undersøgelser viser, at virksomheder med glade ansatte klarer sig op til dobbelt så godt på bundlinien.
2. Arbejdsglæde er en af de tre vigtigste kilder til livsglæde.
3. Arbejdsglæde er den bedste kur mod stress. Stress kommer ikke nødvendigvis af at arbede for meget, men af at have det skidt mens du arbejder.
4. Mere arbejdsglæde kan reducere sygefravær og personaleomsætning dramatisk.
5. De tre største kilder til manglende arbejdsglæde er a) travlhed, b) forandringer i organisationen og c) den nærmeste leder.
6. Din arbejdsglæde er dit ansvar. Ikke chefens, ikke kollegernes og ikke samfundets. Dit.
7. Chefen og virksomheden har et ansvar for at skabe rammer, som gør det nemt at være glad.
8. Arbejdsglæde kommer ikke af en virksomheds politikker, strategier, planer eller hierarkier. Arbejdsglæde kommer af de ting som du og jeg gør her og nu.
9. Arbejdsglæde kommer heller ikke af løn, bonus, fryns og goder. Det kommer af to ting: Resultater – dvs. at gøre at godt stykke arbejde som man kan være stolt af og Relationer – At have det godt med de mennesker man arbejder sammen med.
10. Arbejdsglæde kommer ikke af sig selv og det kræver en langsigtet, fokuseret indsats fra både ledelse og medarbejdere.

Forfatter:  

Alexander Kjerulf er en af verdens førende eksperter i arbejdsglæde. Han holder foredrag og kurser om emnet i virksomheder over hele verden og har skrevet bestselleren “Happy Hour fra 8 til 16”. Hans tredje bog “Arbejdsglæde på 6 uger” udkom i oktober 2009. Læs mere på www.projektarbejdsglaede.dk.

Livsværdierne med på arbejde

Høje ambitioner til arbejdet, fritiden, hjemmet og familien ender for mange med stress og depression. Vi glemmer at prioritere vores livsværdier, og får dem af samme grund heller ikke med på arbejde. Det mener forfatterne til ’Balance for livet’, der råder til at ledere skal hjælpe både sig selv og sine medarbejdere på vej i forhold til den enkeltes livsværdier.

Viki Kofoed, Lederweb

 


Flere og flere brænder ud eller ender op med stress eller depression.  En forklaring er, at afstanden mellem det liv vi lever og vores værdier er blevet for stor. Vi glemmer at prioritere vores livsværdier og tage dem med på arbejde, mener forfatterne til ’Balance for Livet’.

Der findes både tykke og tunge bøger om, hvad en ’værdi’ er. I dette ærinde skal ’værdi’ dog blot ses, som det der er vigtigt for dig, og som gør dig glad.

Et værdi-tjek – 4 trin

For at bygge bro mellem vores værdier og det liv vi lever, kræver det først og fremmest, at vi bliver bevidste om, hvad der er vigtigt for os. Her er en øvelse, som kan gøre dig mere bevist om dine værdier.

Trin 1. Når du skal finde dine livsværdier, skal du bruge disse udsagn som en tjekliste til vurdering af dine væsentligste værdier:

• Det er virkelig mig!
• Jeg fyldes med energi og glæde.
• Jeg bliver i markant dårligere humør, hvis min værdi ikke respekteres.

Trin 2. Find nu to stykker papir: På det ene skriver du de fem livsværdier, der har størst betydning for dig. (Det kan være alt fra respekt til tillid, men kan ligeledes være noget materielt, som gør dig glad). Ud af de fem vælger du derefter de tre vigtigste. Prioriter endeligt de tre med den vigtigste som nummer et.

Trin 3. Tænk dernæst på en arbejdsmæssig situation, hvor du følte stor glæde og succes på baggrund af noget, du gjorde. Er der en sammenhæng mellem denne oplevelse og dine livsværdier? Hvordan kan du få det til at ske igen?

Eksempler kan være, at du har været initiativrig, har været konstruktiv i din tilgang til at løse et vanskeligt problem, har hjulpet en kollega eller synligt bakket op om din chefs rigtige og samtidig svære beslutning om en afskedigelse.

Når du har gjort dig overvejelser om ovenstående, skal du nedskrive tre indsatser, du skal gøre på arbejdet, der hjælper dig til fortsat at opleve glæde og succes med det du gør.

Tre indsatser, jeg skal gøre på arbejdet, der hjælper mig til fortsat at opleve glæde og succes:

1.__________________________________________________________________________

2.__________________________________________________________________________

3.__________________________________________________________________________

Når man er bevidst om, hvad der giver én arbejdsglæde, er der større chance for, at du rent faktisk kan ’arrangere’ dette noget oftere.

Trin 4. Tænk dernæst på en arbejdsmæssig situation, hvor du var i en konflikt. Det kan være med din chef, en kollega eller en konkret opgave, du skulle lave. Skyldtes det, at en af dine livsværdier blev overtrådt? Og hvad vil du nu gøre for at undgå, det sker igen?

Det kan eksempelvis være at fortælle andre, hvordan deres adfærd eller måde at sige tingene på påvirker dig, og samtidig fortælle, hvordan det kan motivere dig, at der kommunikeres på en anden måde. Hvis det derimod var en opgave, hvor du måtte gå på kompromis med dine værdier skal du også være opmærksom.

Hvis du dagligt skal lave opgaver, hvor du føler dine egne værdier overtrådt, er det vigtigt at reagere på det og blive handlingsorienteret på, at undgå det i fremtiden.

Skriv tre ting du vil stoppe med eller begynde på, så du ikke ender i unødvendige konflikter i fremtiden.

Tre ting, jeg vil stoppe med eller begynde på, så jeg ikke ender i unødvendige konflikter

1.__________________________________________________________________________

2.__________________________________________________________________________

3.__________________________________________________________________________

Sammenhæng mellem livsværdier, mål og adfærd

Øvelsen giver ikke svar på, hvordan du bliver lykkeligere eller mindre stresset. Men i en tid, hvor materielle goder, karriereræs og familieliv går hånd i hånd lades fordybelse om, hvad der egentlig driver os som individer ofte stå i baggrunden. Det skulle øvelsen gerne bidrage til ikke sker i fremtiden.

Øvelsen kan også laves med dine medarbejdere eller kollegaer, da det giver et godt udgangspunkt for stærkere relationer såvel som større arbejdsglæde og trivsel i dit team.

Artiklen og øvelserne er baseret på bogen ’Balance for Livet – Bryd vanen, og find din work life-balance’ skrevet af Marlene Horsbøl Sylvester-Hvid og Rolf Sylvester-Hvid.

Læs mere om bogen her.  

Nogle mennesker er bare født til at leve livet. Har de en hemmelighed, vi andre ikke er blevet indviet i? Ja! De kender livets spilleregler. I bogen ’Guide til livet’ er der samlet 100 vise regler fra netop dem. Vi viser dig nogle uddrag her, så du kan blive mere livsklog.

I psykologien bliver lykke defineret som "subjektivt velvære" – dvs. hvordan vi oplever, at vores liv er. Det handler nemlig ikke om hvad du har, og egentlig heller ikke om, hvem du er sammen med. Det handler mere om hvem du er, og hvad du gør med det du møder på din vej gennem livet.

Du har måske bemærket, hvordan nogle mennesker er lykkelige med meget lidt, mens andre der har alt materielt, alligevel er meget ulykkelige. En af forklaringerne er, at vi gennem opvæksten bliver programmeret til et bestemt "lykke niveau" sammen med alle vores overbevisninger og vores adfærd. Men denne programmering kan ændres, hvis den ikke fungerer godt nok – dvs. at du kan påvirke din "lykke indstilling" så du kan lære at blive meget mere lykkelig med de vilkår, du har.

Længerevarende glæde kommer inde fra, og du er selv den eneste der kan gøre dig lykkelig. Det kan godt være, at man forbigående kan få det bedre af at powershoppe, men man kan ikke shoppe sig til en længerevarende lykke, ligesom man heller ikke får et lykkeligere ægteskab ved at bygge en ny terrasse, tage på ferie eller få et barn.

Og selvfølgelig kan du møde et menneske du føler dig lykkelig sammen med – men det er ikke tingen, personen, begivenheden, o.s.v. der gør dig lykkelig. Det er din måde at fortolke den på, og de følelser den udløser hos dig, der gør dig lykkelig. Du bestemmer helt selv - bevidst eller ubevidst - hvad der gør dig lykkelig, og glad. Du kontrollerer dine egne følelser - det er der ikke andre der kan gøre

1. du må gerne være lykkelig

Ønsket om at være lykkelig er fælles for os alle, og du er ikke selvisk, egoistisk, materialistisk eller selvcentreret hvis du ønsker at være lykkelig. Tværtimod bliver du generøs, givende, rund, mild og tolerant, når du er lykkelig. Hvis alle mennesker var lykkelige, ville der ikke være krig i verden, og det er derfor, at at Dalai Lama mener, at formålet med livet er at være lykkelig.

2. din lykke - dit ansvar

Skal man følge Dalai Lama, så er lykken snarere en pligt end en rettighed – dvs. at lykken er ikke noget, du kan forvente at andre serverer for dig eller skaffer dig. Du har selv nøglen til din egen lykke, og det er dig, der skal stikke den i låsen. Ingen skylder dig din lykke. Du kan hverken kræve eller forvente lykken.

3. du får, hvad du giver

Når du spreder glæde og lykke omkring dig, vil du både direkte og indirekte påvirke andre og dig selv. Positivitet smitter – prøv bare at smile en dag, hvor du er i et halvmeleret humør! Sig noget anerkendende til andre, giv ros, se glasset som halvt fuldt. Selvfølgelig skal du ikke lyve, når du deler ud til andre – løgn virker ikke. Find hellere det positive frem, som du ellers nøjes med at tænke, og sig det højt til rette vedkommende.

4. fokuser på det, du har

I et rum med to sorte og to hvide vægge bestemmer du selv, hvilken farve du vil se på. Sådan kan du også gøre med dit liv: du kan vælge at fokusere på det, du er glad for. Hvis du gør det til en vane at huske på alle de små og store positive elementer du er glad for, så vil du blive bedre og bedre til at se det - og blive lykkeligere. Det er starten på en positiv spiral, for når du er glad, tiltrækker du mere af det gode. Du får, hvad du forventer – ikke, hvad du fortjener.  Og så kan du jo lige så godt forvente det bedste.

Hvis du konstant fokuserer på manglerne og det negative, bliver du ulykkelig. Der kan være god motivation i at mærke, hvad du ønsker dig, men overskuddet til omsætte dine ønsker til mål og handling får du fra det positive i dit liv.

5. ting er ligegyldige

Engang var vi alle jægere og samlere, og måske lagde det grunden til vores glæde ved ting. Den er der ikke noget galt med, så længe vi bare husker at lykken ikke kan købes. En hvilken som helst ting er ligegyldig, når du er ulykkelig.

6. processen, ikke resultatet

Det er almindeligt at glæde sig til noget: "Når jeg får...", "Når jeg kommer til...", "Når jeg er...", "Hvis bare jeg....". Men hvis vi udelukkende opfatter lykken som noget der en dag vil komme, når bare… så opnår du den sjældent. Lykken er selve rejsen, og hvis du kun fokuserer på destinationen, så når du aldrig frem. Hvis lykken for dig ligger i fremtiden, så programmerer du din underbevidsthed til, at den ligger dér. Og fremtiden kan du aldrig nå. Gør dig hellere umage for at være lykkelig lige nu. Der er altid et eller andet at være glad for.

7. at tale om din ulykke gør dig ikke lykkelig

Det er godt at beklage sig, når noget går dig på. Utilfredsheden kommer ud, så du kan komme  videre. Men det duer ikke kun at tale om den, for det ændrer i sig selv ingenting. Hvis du nøjes med at fortælle andre hvor svært du har det, så sker der ikke noget – tværtimod holder du fast i din egen ulykkelighed. Skaf dig af med den, sæt dig mål og handleplaner for det, du vil ændre. Og gå så i gang.

8. husk dine lykkestunder

”Gem et lille smil til det bliver gråvejr”, sang Gustav Winckler engang, og som de fleste klicheer er også denne forankret i virkeligheden. De fleste mennesker oplever, at lykke og ulykke skifter. Når du er glad, så sæt noget ind på din lykkekonto, så du har noget at trække på, når bøtten vender. Det hjælper dig med at huske, at intet varer ved, og at lykken vil komme igen.

9. glæd dig selv ved at glæde andre

Anerkendelse er altings moder. Giv et venligt ord, en opmærksom gestus eller en kompliment, der kommer fra hjertet. Du bliver ikke fattigere, selvom du ikke får det samme igen, for du beriger allermest dig selv ved at være generøs. Det øger dit personlige velvære, du kommer til at holde mere af dig selv, og din udstråling og karisma vokser. Andre vil søge dit selskab og gøre gengæld.

10. begynd NU

Livet er én lang kæde af øjeblikke. Fortiden er gået, og fremtiden er ikke kommet endnu. Du lever kun NU, og livet bliver ikke genudsendt. Så hvad venter du på?

Sagt om lykke

En  killing jagede sin egen hale, mens en ældre kat så på.
- Jeg har hørt, at lykken findes i min halespids, ogjeg vil fange den, så jeg altid kan være lykkelig, pustede killingen, da den måtte hvile sig lidt. Den gamle kat nikkede.
- Det har jeg også hørt. Men jeg har efterhånden indset, at hvis jeg lader være at bruge kræfter på at fange den, så kan jeg slappe meget bedre af. For jeg ved jo, at min halespids følger mig ligegyldigt, hvor jeg går.

Lykke er ikke at gøre, hvad du kan lide. Lykke er at kunne lide det, du gør.
- James M Barrie

Find lykken i dig selv.
– Albert Camus

It's the getting - not the having.
- Elizabeth Taylor

Den som nyder at gøre noget, og nyder at gøre det han gør, og det han har gjort, han er lykkelig.
– Goethe

Lykke er et godt helbred. Og en dårlig hukommelse.
- Ingrid Bergman

Mange mennesker forsømmer den lille lykke, mens de forgæves venter på den store.
- Pearl S. Buck

Lykke og Ulykke er naboer. – Peder Syv

Happiness is not something you postpone for the future; it is something you design for the present.
- Jim Rohn

When one door of happiness closes, another opens; but often we look so long at the closed door that we do not see the one that has been opened for us.
– Helen Keller

You have it easily in your power to increase the sum total of this world's happiness now. How? By giving a few words of sincere appreciation to someone who is lonely or discouraged. Perhaps you will forget tomorrow the kind words you say today, but the recipient may cherish them over a lifetime.
– Dale Carnegie

You have a choice to be happy or unhappy. Since you must be one or the other, why not choose happiness?
– Michael Angier

Happiness radiates like the fragrance from a flower, and draws all good things toward you. Life is here to enjoy!
- Maharishi Mahesh Yogi

In helping others, we shall help ourselves, for whatever good we give out completes the circle and comes back to us.
- Flora Edwards

I am convinced that our happiness or unhappiness depends far more on the way we meet the events of life than on the nature of those events themselvers.
- Wilhelm von Humboldt

The place to be happy is here.
The time to be happy is now.
The way to be happy is to make others so.
- Robert Ingersoll

Having more money does not insure happiness. People with ten million dollars are no happier than people with nine million dollars.
- Hobart Brown

Ulrik Wilbek sætter ambition, troværdighed og timing højt. I en ny bog giver Ulrik Wilbek danskerne en ordentlig opsang og opfordrer os alle til at gøre en forskel. Læs her hvilke tre parametre, han mener er afgørende for, at man kan gøre netop det.

Gør en forskel.

De sort- og grønmalede bogstaver står trykt på omslaget, så selv en svagtseende kan være med. Opfordringen følges op af et smilende ansigt og spørgsmålet: »Hvad vil du bidrage med?«

Blå bog

De samme smilende – og finurlige øjne – møder mig, da jeg løfter blikket. På den anden side af bordet sidder Ulrik Wilbek. I lyseblå skjorte og skuldrene trukket lidt op. Parat til en snak om det at gøre en forskel. I eget og andres liv.

Hvorfor vil du ikke tale om konkrete episoder i dit liv, hvor du har gjort en forskel, når nu du har skrevet en hel bog om dette emne?

Halvanden uge tidligere havde jeg sendt ham en mail med et oplæg for vores samtale. Jeg havde bedt ham udvælge tre konkrete eksempler fra sit liv, hvor han havde gjort en forskel.

Efter en uges betænkningstid ringede han og afslog. Høfligt, men bestemt. Alligevel er vi mødtes. For Danmarks mest kendte håndboldtræner og en flittigt benyttet foredragsholder hos danske erhvervsledere og virksomheder har skam noget på hjerte, forsikrer han.

»Jeg synes, det ville være for pralende og selvforherligende af mig at udvælge tre episoder fra mit liv, hvor jeg selv mener, jeg har gjort en forskel. Det vil jeg ikke gøre mig til dommer over. For sæt nu de, der var involveret, ikke mente det samme.«

Ulrik Wilbek smiler sit karakteristiske listige smil, stryger ubevidst hånden over sin bog, inden han tilføjer:

»…og for øvrigt ville det være for kunstigt, hvis ikke det måtte handle om håndbold. Jeg har skrevet den her bog på en indignation og et brændende ønske om at ruske op i vores måde at tænke og leve på i det her samfund. Hvis vi alle, i stedet for at spørge, »Hvad kan samfundet tilbyde os?« spurgte: »Hvad kan jeg tilbyde? Hvad vil jeg?« ville vi være nået langt. I stedet er vi godt på vej til at blive overhalet af alle dem, vi længe har følt os overlegne over for – asiaterne, sydeuropæerne, ja, snart sagt hele verden…«

Det er svært at adskille mennesket og politikeren Ulrik Wilbek, der er medlem af Venstre. Måske skal man heller ikke, for han gør det ikke selv. I det daglige går han ingen steder uden en blok og pen. Hovedet myldrer med ideer, tanker, frustrationer og forslag. Når der er nok af noter, læser han dem ind på sin diktafon og samler det. I 2006 udgav han bogen »Tro på dig selv«. Den solgte i 60.000 eksemplarer.

Den nye bog er noget andet, påpeger han. Den er mere politisk og polemisk, men ikke desto mindre vigtig. For selvtilfredsheden og selvtilstrækkeligheden spreder sig som omgangssyge i en børnehave, hvis ikke vi passer på. Endda helt ind på det område, der ligger Wilbeks hjerte allernærmest, elitesporten.

»Jeg møder magelighed og selvtilfredshed selv hos elitesportsfolk. Det var en medvirkende årsag til, at jeg overhovedet skrev den her bog. Jeg havde eksempelvis en meget ung talentfuld spiller, som var med i periferien af herrelandsholdet. Jeg troede på ham og sagde til ham: »Hvis du og jeg nu laver en fremtidsplan, vil du så være med til det?« Han sagde ja, men da det kom til stykket, kunne han ikke levere. Der var altid det ene eller andet i vejen.Den slags gør mig skuffet og dybt forundret. Jeg lever efter devisen, at når man har et særligt talent – når man har chancen for at udnytte det fuldt ud – så bør man også gøre det. Alt andet er spild og uambitiøst. Derfor er jeg også blevet mere hård med årene. Lysten og energien skal lyse ud af øjnene på spillerne. De skal virkelig ville det. Hvis ikke de gør det, skærer jeg dem fra. Måske får de chance nummer 2, men aldrig chance nummer 3.«  

I Ulrik Wilbeks optik er der tre parametre, der er afgørende for, om man kommer til at gøre en forskel eller ej. Det er: ambition, troværdighed, timing. Alle tre forhold har i Wilbeks eget liv spillet en vigtig rolle.

Tre sportspersonligheder, der ifølge Ulrik Wilbæk har gjort en forskel

Jose Mourinho
Portugisisk fodboldmanager og chef­træner for Real Madrid
»Fordi hans hold altid vinder. Han kan noget særligt og tør stå ved det.«
 

Usain Bolt
Jamaicansk sprinter med adskillige ­verdensrekorder
»Fordi han er så sindssygt god og alligevel fremstår både sympatisk, fornuftig og oprigtigt glad.«
 

Steven Gerrard
Engelsk fodboldlandsholdspiller
»Fordi han er den mest værdifulde spiller for min favoritklub, Liverpool. Han bliver loyalt i klubben, selvom han kunne have spillet alle andre steder.«

Ambition

»At være ambitiøs er ikke en statisk størrelse. Det spændende for mig har været at iagttage, hvordan mine ambitioner har ændret sig, fra jeg var ung og frem til i dag. Da jeg var yngre, var det meget »se mig«. Jeg havde spidse albuer og arbejdede benhårdt på at komme frem. Jeg har sikkert fremstået usympatisk i nogens øjne.

Nu, hvor jeg er blevet ældre, har jeg bevist, at jeg er dygtig, at jeg kan noget. Jeg skal ikke længere fjerne nogen for at nå toppen. Jeg er på toppen. Men bag det hele har ligget en grundlæggende lyst til at gøre en forskel. Ikke bare for mig selv, men for andre.  Jeg vil ikke være ligegyldig eller nøjes med at sige: »Bare jeg kunne være lige sådan…« og så stoppe der!«

I 1986 blev Ulrik Wilbek – blot 31 år gammel – træner for ungdomslandsholdet for kvinder. Dengang var kvindehåndbold kun en skygge af, hvad det senere blev. Men skolelæreren fra Virum havde en plan – både en personlig og sportslig for kvinderne.

Det første skridt ad håndbold­vejen skulle krones med titlen som A-landsholdstræner, og han var ikke i tvivl om, at det nok skulle lykkes. Hårdt arbejde og gode resultater skulle bane vejen.

Da Wilbek nogle år senere blev ringet op af Dansk Håndbold Forbund og spurgt, om han ville overtage landstrænerposten, var et stort personligt mål nået, men for kvinderne havde han endnu større planer.

»Jeg drømte om at blive OL-mestre med holdet. Det var en ambition og en drøm, der var til at tage og føle på. Men det var også en fuldstændig vanvittig udmelding. På det tidspunkt lå vi nummer 30 i verden, og absolut ingen troede, at det nogensinde kunne lade sig gøre. Men vi gjorde. Vi startede med ingenting og endte med alting. Det var ikke min fortjeneste, men en enestående holdindsats. Bygget på en ambition, et iværksætteri og et ønske om at gøre den forskel, der skulle til.«

Ulrik Wilbek har talt sig varm. Sportens verden er hans verden. Det er der, han primært har gjort en forskel, men de senere år har han med sine bøger, politiske karriere og omfattende foredragsvirksomhed forsøgt at brede budskaberne ud. Budskaber, som ifølge ham, ikke kun gælder for elitesportsfolk, men for os alle:

Tag et ansvar, sig hvad du vil, og gå målrettet efter det.

At have en ambition, en drøm, er første skridt på den vej. Wilbek er ikke bange for at hylde det elitære. Et levn og et oprør fra ungdomsårene, hvor konkurrence, ambitioner og elitesport nærmest var bandlyst i sportens verden.

»Husk på, at sport i slut-70erne og start-80erne var breddesport og meget lidt elite. Vi var sindssygt dårlige til stort set det hele. I bredde-kredse så man med mistro på alt, der lugtede af elite. På seminariet, hvor jeg uddannede mig til lærer, blev vi eksempelvis ikke undervist i de fire store boldspil. Det var for konkurrenceagtigt. På DR nedlagde man hitlisterne, fordi der jo var nogen, der lå nummer 1. Alt det der gjorde jeg oprør mod. Jeg nægtede simpelthen at være en del af det. Det har præget mig lige siden.«

Troværdighed 

»Hvis ambitionen er at gøre en forskel her i livet, er troværdighed og gennemslagskraft en afgørende følgesvend. Troværdighed over for dig selv og over for andre er helt afgørende for, om du rent faktisk når dit mål og får den fornødne kontakt med dem eller de mennesker, du gerne vil gøre en forskel for. Jeg har det eksempelvis dårligt med at holde foredrag om winner-teams, hvis vi netop har spillet en turnering og ikke leveret varen. Så synes jeg, det klinger lidt hult, for vi vandt jo ikke.  Jeg gør meget ud af, at der er overensstemmelse mellem det, jeg siger, og det, jeg gør. Ligesom jeg til enhver tid vil påstå, at jeg trods min succes og resultater er den samme person, som jeg altid har været. Det er en del af min troværdighed og dermed min mulighed for at nå ud til folk med mine budskaber.«

Ulrik Wilbek skelner skarpt mellem det, han vil. Og det han måske gerne vil. Alt for mange mennesker tager ifølge Wilbek ikke stilling til, hvad de vil og ikke vil. Hvad de virkelig brænder for, og hvad der bare vil være nice to have eller nice to do.

»Folk ringer ofte og spørger, om jeg vil sidde i den bestyrelse eller have det job. Jeg svarer altid enten 1) »Det vil jeg gerne tænke over« eller 2) »Det vil jeg«. Efterhånden er det blevet sådan, at jeg siger, det vil jeg gerne tænke over, til 90 procent af tingene, men når jeg tænker over det, er det altid det, jeg instinktivt og på sekunder har kunnet mærke, var rigtigt, der også var det rigtige. Når jeg skal tænke for længe over det, er der som regel også en grund til det.«

Når Wilbek ser tilbage på sin efterhånden lange karriere i dansk håndbold, som har udgjort rygraden i hans liv, er det med visheden om, at han har gjort en forskel. Han siger det på en sådan måde, som kun en mand med resultaterne i ryggen kan sige det.
Undervejs har mange grinet af ham og haft travlt med at gøre grin med den til tider iltre træner med de store briller og farvestrålende trøjer på sidelinjen.

Wilbek er ligeglad og vender tilbage til startreplikken: »Jeg har bevist mig selv…« Men han bruger gerne selvsamme eksempel på, hvor vigtig troværdighed er: »I min tidlige trænerkarriere var jeg nogle gange opfarende og hidsig. Det var troværdigt dengang, for sådan var jeg jo. Det var ikke skuespil. I dag er jeg en ældre herre, der tænker mig om, inden jeg farer ud med udsagn i den ene eller anden retning. Jeg har i mine tidlige år kritiseret en spiller offentligt eller under kamp. Det var for destruktivt og for dårligt, har jeg erkendt, når nu vi var et hold. Men jeg er altid efterfølgende gået hen til spilleren og sagt: »Det er jeg ked af.« På den måde har jeg været tro mod mine egne idealer hele vejen igennem.« 

Timing

»Det er måske en tyk kliché, men det gælder om at gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt. Det gælder i alle livets forhold. Det kan ikke nytte noget, hvis ikke man har den evne og intuition.

Hvis jeg f.eks. efter en elendig kamp til VM, hvor spillerne hænger med hovedet og er trætte, siger til dem: »Nu skal vi tilbage på hotellet og se video og diskutere kampen i et par timer…,« går det galt. I stedet siger jeg til dem: »Gutter, vi samles ti minutter, hvor alle kan byde ind, inden vi går i seng.« Det gælder om at ramme folk der, hvor de har flest ressourcer, og hvor de er mest lydhøre, hvis man vil have adgang til dem.
Rigtig mange mennesker træffer beslutninger på baggrund af smiger. Jeg har set mange håndboldspillere skifte klub eller sige ja til det ene eller andet – alene på bagrund af attraktive, smigrende tilbud. Jeg har også selv regelmæssigt været fristet. F.eks. blev jeg tilbudt at blive landstræner for Rumænien for nogle år siden. De var sindssygt gode på det tidspunkt, og jeg tænkte, det kunne være en spændende udfordring at gøre dem til verdensmestre. Det føltes bare ikke rigtigt. Og så havde jeg heller ikke lyst til at bo i Rumænien.« 

Ifølge Wilbek handler timing i høj grad om at være den første, der ser potentialet, mulighederne og tør gå vejen. For at være den første er ofte lig med at være den bedste ifølge den bogaktuelle landstræner.

»Jeg var den første, der blev fuldtidstræner, da jeg begyndte i Viborg HK i 1988. Det rykkede ikke bare en hel klub, men en hel by og deres selvforståelse. For de var de første, der turde satse og ansætte mig på fuld tid. De – og vi – brød vanen. Gik en anden vej og troede på det.  Selvfølgelig handler det også om held. Jeg blev landstræner for damelandsholdet på det helt rigtige tidspunkt, hvor damehåndbold var på vej op, og flere af de andre store sportsgrene klarede sig dårligt. Det skabte hurtig stor interesse for kvinderne. Det samme skete i 2005, hvor jeg overtog herrerne. Det var også det helt rigtige tidspunkt, hvor potentialet var der, det manglede bare at blive forløst. En af mine gode venner har sagt til mig: »Ulrik, du har været heldig de sidste 22 år…« Det griner vi meget af. Men én ting er sikkert, held gør det ikke alene. Der skal mere til.«

Ulrik Wilbek, »Gør en forskel – hvad vil du bidrage med?«, 300 kroner, udkommer 1. september, Lindhardt og Ringhof

Råd nr. 1:

Er du druknet i mails, eller er din indbakke helt fyldt med mails, du burde have svaret på for længe, længe siden, er der kun én vej ud af moradset: Lav en standardmail, hvor du fortæller, at du har slettet indholdet i din indbakke, og at afsenderne må sende deres mail igen, hvis mailen fortsat er relevant. Send standardmailen til afsenderne. Det er den hårde måde, men det giver sjovt nok i praksis sjældent problemer. Men du skal ikke bruge den for mange gange.

Råd nr. 2:

Frameld dig irrelevante nyhedsbreve, du får sendt til din mailboks. Prøv at se i en periode, om du i virkeligheden mangler dem. Du kan altid tilmelde dig dem igen.

Råd nr. 3:

Lav et autosvar, der automatisk sendes af sted til hver enkelt afsender, når du får en mail fra dem. Skriv i mailen, at du svarer på deres mail snarest muligt samt anfør et mobiltelefonnummer, hvor afsenderen kan træffe dig, hvis tingene haster. Du vil hurtigt opdage, at ting ikke haster; folk ringer nemlig ikke.

Har du kolleger, så skriv deres navn, arbejdsområde / opgaver og mailadresse ind i dit autosvar, så afsendere, der har sendt dig en mail, fordi de kender dit navn, kan sende deres spørgsmål til den rigtige person eller afdeling.

Råd nr. 4:

Væn dig til at checke din mail højst 2 gange dagligt. Mere er ikke nødvendigt. Vi har gennem brug af et mailanalyseværktøj set på, hvornår de fleste mails lander i indbakken. Og den første klump af mails lander i indbakken frem til ca. kl. 13.00. Næste klump af mails lander mellem kl. 13.00 og kl. 16.00. Check derfor mails kl. 13.00 og igen efter kl. 16.00. Så få du behandlet flest mails på kortest mulig tid. Og dit autosvar har fortalt afsenderne, at du nok skal svare dem. På sigt kan du gå over til kun at checke mails 1 gang dagligt. Tidspunkterne er naturligvis vejledende. Vælg de tidspunkter, der passer dig bedst.

Reglen gælder også, hvis du får dine mails på mobiltelefonen eller lignende. Slå den automatiske mailopdatering fra på telefonen og hent dine mails på de foreslåede tidspunkter.

Og holder du ferie, så skal der laves et ferieautosvar med en beskrivelse af, hvor længe du holder ferie, hvornår du igen svarer på mails og på hvilket mobiltelefonnummer, du kan træffes i absolut nødstilfælde.

Råd nr. 5:

Svar på dine mails én ad gangen. Når du er færdige med at svare på den ene mail, tager du fat på den næste. Og sådan fortsætter du.

Råd nr. 6:

Når du har fået en mail, bruger du følgende struktur, når du skal tage stilling til., hvad der skal ske med mailen: 1) Skal den slettes? Hvis ja, så slet med det samme. Hvis mailen er fra et nyhedsbrev, du fortsat modtager, så overvej igen, om du skal framelde dig nyhedsbrevet. Er der tale om en reklamemail, så send et færdigt svar til afsenderen, hvor du beder om at blive slettet fra deres mail-lister. Du kan også markere mailafsenderen som ”uønsket mail”. 2) Skal den videresendes / delegeres? 3) Skal den besvares?

Råd nr. 7:

Når du besvarer mails, så check om der er tale om en mail med spørgsmål, som du har fået fra andre afsendere tidligere? Hvis ja, så lav en standardmailtekst, hvor du på forhånd besvarer spørgsmålene i form af en FAQ (ofte stillede spørgsmål). Du kan vælge løbende at opbygge og revidere din FAQ med nye spørgsmål og svar.

Råd nr. 8:

Når du svarer på en mail, så skriv kort og svar præcist. Spørger afsenderen f.eks. efter et mødetidspunkt, så sig nej med det samme, hvis du ikke vil have mødet eller skriv maks. 3 forslag til mødetidspunkter med en svarfrist. Så undgår du at maile frem og tilbage om det samme emne flere gange. Hold svaret kort, hver gang.

Råd nr. 9:

Når du svarer på en mail / sender en mail, så vælg hvornår mailen skal afsendes fra din computer. Du kan f.eks. i Outlook beslutte, at mailen først skal afsendes f.eks. kl. 16.00 i stedet for med det samme, når du trykker på send-knappen. På den måde afgør du, hvornår modtageren kan komme til at svare dig og derfor også, hvornår du næste gang skal se på svaret.

Råd nr. 10:

Er der tale om en mail, der kræver mere tid eller måske bliver til en opgave, så overfør den med det samme til din kalender og sæt tid af til, hvornår du skal løse opgaven. Lad være med at placere mailen i en to-do-liste, som er og bliver en mellemstation, der med statsgaranti vokser sig længere og længere for til sidst at ende med at erstatte den overfyldte mailboks.

Styrk arbejdsglæden efter ferien

Her får du nogle gode råd til hvordan du kommer i gang efter ferien. ( Foto: Colourbox )

Det kan være svært at komme tilbage på jobbet efter en lang og lykkelig ferie. Men følelsen er naturlig, og kun i værste fald et faresignal, mener flere eksperter.

Dit personlige varemærke
Tom Peters, amerikansk ledelsesguru, lavede for over 10 år siden en 9-punkts-værditest. Hans pointe var, og er, at du skal teste din værdi som et personligt varemærke.

1. Jeg er kendt for følgende 2 til 4 punkter lige nu
2. Næste år er jeg også kendt for følgende 2 punkter
3. Mit aktuelle projekt er provokerende og udfordrende på følgende 1 til 3 måder
4. Min nye læring indenfor de sidste 3 måneder er...
5. Mit offentlige ”synlighedsprogram” består af følgende 2 til 4 punkter
6. Vigtige nye tilføjelser i mit navne- og adresseregister i den sidste 3 måneder (3-5 navne)
7. Vigtige forbindelser som er plejet indenfor de sidste 3 måneder (1-3 navne)
8. Min vigtigste aktivitet til forbedring af mit resume i de næste 2 til 3 måneder er (1 punkt)
9. Mit resume afviger specifikt fra sidste års resume på følgende 1 til 3 måneder.

Én af fællesnævneren for de succesfulde mennesker , der alle har nået de mål de gik efter, er ansvar. Deres evne til at tage ansvar for deres eget liv, handlinger, mål og resultater har været en af de vigtigste ingredienser for at lykkes. Derfor ville det nemmeste selvfølgelig være at sige: "Tag ansvaret for dog eget liv og du vil lykkes", men så sort/hvid er det selvfølgelig ikke altid. Der er nemlig en lang række forklaringer på, hvorfor vi mennesker gør, som vi gør og det er ofte der, at svaret kan findes på, hvorfor det ikke altid lykkes at få succes med det man gør, selv om viljen er til stede.

Den måde vi mennesker tager ansvar på et meget individuel, og det kan variere, alt efter hvor vi er i vores liv, og hvilke rammer vi befinder os i. Et barn på tre år vil derfor ofte tage mindre ansvar end en voksen, ligesom det ansvar du måske selv tager på dit arbejde kan være noget mindre end det ansvar, du tager, når du kommer hjem. Det er altså forskelligt hvor og hvornår vi undgår at tage ansvar, ligesom det er forskelligt fra person til person, hvor meget ansvar man er vant til at tage. De fem ansvarskategorier skal derfor ses som en beskrivelse af en adfærd, der varierer fra situation til situation. Disse kategorier er:

• Mennesker som ikke tager ansvar

• Mennesker som tager ansvar for andre end sig selv

• Mennesker som tager noget ansvar

• Mennesker som tager ansvar for sig selv

• Mennesker som tager ansvar for sig selv og andre

Mennesker som ikke tager ansvar

Denne type mennesker fortæller ofte at livet er hårdt og måske ligefrem uretfærdigt, fordi de ikke selv føler, at de har indflydelse på deres eget liv. De tror, at det er andre menneskers skyld, at de har det, som de har, og at det er på grund af ydre omstændigheder som f.eks. økonomi, det offentlige system, regler, love, deres chef eller deres familie, at de har det, som de har. Det typiske eksempel er de mennesker, som undgår at handle på eget initiativ, men som venter på, at de bliver sat i gang af andre mennesker, som også gerne må fortælle, hvordan arbejdet skal udføres. Derved undgår mennesker uden ansvarsfølelse at skulle tage ansvar for deres eget liv, hvilket selvfølgelig kan være en fordel, hvis noget går galt. Går det først galt, er der nemlig altid en, der kan holdes ansvarlig for ”fejlen” og da det ikke er personen selv, som har bestemt hvad og hvordan, opgaven skal udføres, kan skyldes altid lægges over på andre. Ulempen ved at leve et liv uden selv at tage ansvar er, at man er afhængig af andre mennesker og ydre omstændigheder, hvis man vil opnå succes med det, man gør.

Dette er selvfølgelig ikke den eneste måde at forholde sig til ansvar på

Mennesker som tager ansvar for sig selv

Under denne kategori hører de mennesker, som tager det fulde ansvar for deres liv. Det gælder både deres følelsesmæssige reaktioner, tanker, handlinger og de resultater de skaber ud fra det menneske, de vælger at være. Det gælder indenfor alle områder af deres liv. Både kommunikationsmæssigt, arbejdsmæssigt og privat. De ved, at hvis de skal forandre noget eller nå nogle mål, er det op til dem selv at gøre noget ved det. De ved hvad de vil og er ofte meget målrettede.

Ansvaret for alt hvad de gør, siger, når eller undgår at nå ligger hos dem selv. Skal noget forandres, må de selv forandre det ligesom de tror på, at de selv kan være med til at påvirke deres omgivelser og de mennesker, som kan have indflydelse på, om de selv når det de gerne vil nå i deres liv. De ved, at de har ansvaret for deres eget liv og endnu vigtigere: At andre mennesker har ansvaret for deres liv og at man ikke kan hjælpe mennesker, som ikke vil hjælpes.

Fordelen ved at tage ansvar på den måde er, at det kun er en selv, der har indflydelse på, hvad man kan opnå af positive resultater i sit liv, fordi man selv må skabe de muligheder, der skal til for at lykkes. Ulempen ved at tage ansvar for sit eget liv er den, at uanset om der bliver skabt gode eller dårlige resultater, så er der kun én person, der står til ansvar for det og det er personen selv. 

Mennesker som tager ansvar for sig selv og andre

Denne gruppe af mennesker, er dem, som ikke bare tager ansvaret for deres eget liv, men som også tager ansvaret for nogle af de personer, de har i deres omgangskreds. De ved, at de selv har ansvaret for nogle områder af deres liv og derfor opdager de nemt, hvis andre mennesker er uansvarlige. Derfor vil personer, som tager for meget ansvar ikke bare tage ansvaret for deres egne handlinger, men også for f.eks. deres børn, ægtefælle, forældre eller kollegaer. Dermed er de med til at bekræfte de mennesker, som er uden ansvar i, at de ikke selv behøver at tage ansvaret for deres eget liv.

Ulempen ved at leve på denne måde er, at man nemt kan blive syndebuk for andre, hvis man tager en beslutning, der viser sig at være forkert. I de situationer er der nemlig kun én, som kan drages til ansvar og den er den, som tog beslutningen. Mange mennesker, der tager for meget ansvar, er altså ofte gode til at tage ansvar for alt andet end deres egne følelser, idet de kan opleves som værende svære at få indflydelse på.

For et par år siden sad en række ledere i en større dansk virksomhed og diskuterede, hvor meget ansvar de hver især mente, at de burde tage overfor deres medarbejdere. En af dem kiggede smilende på sine kollegaer med et glimt i øjet og sagde: "Hvis der er noget, som livet har lært mig, så er det, at ansvar er den ting, som de fleste mennesker med glæde giver videre til andre". Hvor vidt dette er sandt eller ej ved jeg ikke, men det mønster vi kan se, når vi arbejder med udvikling af chefer, ledere og medarbejdere i det danske erhvervsliv er, at når nogen tør tage ansvaret, er det lettere at nå de mål, som virksomheden har sat sig.

Det samme gør sig gældende for de succesfulde mennesker. Ansvaret er en stor del af det at nå sine mål. At turde tage ansvaret for sit eget liv, arbejdssituation, økonomi og familie vil kræve noget af de fleste af os. Resultaterne af at gøre det vil være mangfoldige, ligesom nederlagene ved ikke at gøre det.

Status 2010: Trivselens årti

af Thomas Milsted den 09/05/2010

Artiklen kommer fra Levlykkeligt.dk

Det psykiske arbejdsmiljø under højkonjunkturen rummer både positive og negative træk i udviklingen fra 2005 til 2008. Det viser undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø. Positivt overraskende er den højere ledelseskvalitet.

Når der er mulighed for at rose lederne bør man gøre det! Alt for ofte bliver ledere draget direkte til ansvar for den stigende stress og sygefravær vi oplever på arbejdspladserne i disse år. Men nu peger undersøgelser på, at medarbejderne generelt har en mere positiv vurdering af ledelseskvaliteten end tidligere – vurderet ved bl.a. ledernes prioritering af trivsel på arbejdspladsen.

Trivsel er et begreb som er så luftigt, at man skulle mene at lederen er heldig hvis det lykkes at ramme medarbejdernes definition af det. Men her er det vigtigt at notere sig, at trivsel er et relativt gennemarbejdet begreb. Netop det er flere ledere åbenbart blevet bevidste om. Den enkelte leder kan følge visse spilleregler, og hvis de oven i købet er beriget med et stort menneskekendskab og viden om basale psykologiske grundprincipper, er det muligt at kunne forstå og motivere sine medarbejdere. Med andre ord at skabe trivsel.

Hvad er trivsel
At trivsel er et stort og luftigt begreb gør det imidlertid ikke umuligt at arbejde med. Det må oven i købet siges at være et godt alternativ til de utal af ledelses teorier, som skal øge motivationen og arbejdsglæden, og dermed produktiviteten hos medarbejderen. Alternativt fordi trivsel tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders behov og ikke kun organisationen. Kunsten er så af få disse behov til at matche organisationens ambitionsniveau. Her går det ofte galt. Organisationen vil ofte mere end ressourcerne (medarbejderne) formår.

Trivsel er et udtryk for at der er en overensstemmelse mellem de forventninger som medarbejderen har og det han får. Her er det vigtigt at forstå at disse forventninger både er bevidste og ubevidste. De ubevidste kan beskrives som de fysiske og psykiske behov den enkelte medarbejder har, uden helt at være opmærksom på dem.

Alle kender konsekvensen i form af udmattelse; hvis man i sin arbejdsiver har glemt at holde pause, ikke fået drukket nok væske eller har spist usundt fordi man har haft for travlt. Alt sammen noget arbejdsgiverne i øvrigt kan forbygge ved at udvikle en sund mad og pause-kultur. Men trivsel tager også udgangspunkt i psyken. Og her er det meget vigtigt at lederne forstår: at alle medarbejdere har nogle grundlæggende psykologiske behov som skal være indfriet for at kunne opleve trivsel.

Der er meget som arbejdspladsen kan gøre for at fremme trivsel - blot ved at indføre deres ledere i hvordan mennesker fungerer. En leders opgave er primært at motivere medarbejderne til at arbejde mod et fælles mål. Netop det kræver at man har en grundlæggende viden om hvordan vi mennesker fungerer, og at man også som leder har respekt for de mekanismer der driver og motiverer mennesker. Det med at proppe medarbejderne ned i mere eller mindre håbløse managementteorier, er bare ikke vejen frem. Her føler medarbejderne sig ofte mere pressede end motiverede. En simpel grund er at mange af disse teorier ikke har respekt for mennesket, men derimod udelukkende har til hensigt at fremme produktiviteten.

Hvad driver medarbejdere
Begynder vi med at se nøjere på de grundlæggende psykologiske behov, peger flere undersøgelser på at noget af det vigtigste for en medarbejder er at kunne være tilfreds med sig selv og de opgaver der løses. Kvalitet og det med at kunne leve med det man yder er altså helt grundlæggende.

En anden vigtig ting er kontakt eller "relationer". Det er her den sociale kapital kommer ind. Social kapital er ikke bare et nyt skørt påfund, men grundlæggende i forhold til medarbejdernes velbefindende. Hvis ikke vi har det godt med hinanden trives vi ikke. Dette virker indlysende, men det kræver at man bruger tid på det.

Som en tredje ting er der tryghed, som også handler om at den enkelte medarbejder føler sikker og har tillid til at de kan klare de kommende forandringer.

Og endelig mening, som jo er helt eksistentielt. Retfærdighed og anstændighed er meningsgivende.

Trivsel er noget vi kan beskrive som følelsen af sikkerhed, tilfredshed, tillid og indre ro: som leder os frem tilhvad man rimelig præcist bør gøre for at få medarbejderne til at trives:

Fortæl gerne en dansk medarbejder hvad han skal gøre, men ikke hvordan. Er målet er klart og opgaven defineret, er det vigtigt at give medarbejderne frie hænder. At have mulighed for at tage selvstændige initiativer og have indflydelse er vigtigt. Ansatte oplever større indflydelse på deres arbejdet, specielt på mængden af arbejde. Og det er vigtigt.

Med målet og opgaven klart defineret er det også vigtig at medarbejderne oplever at målene og opgaverne er konkrete, håndterbare og energigivende. Bureaukrati dræber en hver form for motivation.

Fleksibilitet og dermed gode muligheder for at tilpasse udfordringerne til sine kompetencer. At man ved at det er muligt at løse opgaven fordi ens kompetencer matcher udfordringen. Kan vi ikke finde ud af vores opgaver bliver vi usikre, utrygge eller direkte bange. Der skal løbende være mulighed for at medarbejderen skal kunne dygtiggøre sig i takt med at kravene ændre sig.

Tydelig, ikke ydmygende, information om hvor godt man klarer sig. Vi mennesker har brug for feedback for at kunne vide om vi kan være tilfreds med os selv. Det handler ikke kun om ros, men om at vide at det vi laver virker og den ønskede effekt.

"Forstyrrelsesfri zoner". Vi stiller så store krav til vores medarbejdere om at de skal gøre deres arbejde ordentlig og helst fejlfrit. Så må vi også kunne garantere dem ikke at blive forstyrret. Mange opgaver indeholder stor kompleksitet og kræver dyb koncentration og nærvær. At kræve at medarbejdere konstant og hele tiden skal være til rådighed, for et stigende servicehungrende publikum, harmonerer ikke med opgavernes stigende kompleksitet.

Der er fokus på trivsel i disse år. Det er der flere grunde til. Dels at selve ordet trivsel klinger positivt og anerkendende og på den måde bliver en del, af den bølge af positivitet der blæser ind over landet. Nu er tiden kommet til at fokusere på det som virker og ikke mindst at se frem i stedet for at suppe rundt i det problematiske. Vi er trætte af at tale om alt det negative; det som er galt og stressende.

Men trivsel er også kommet på dagsorden netop fordi det har været så galt. Behovet for trivsel er en reaktion på at vi i gennem de seneste år netop har oplevet det modsatte. Vi vil ikke længere være med til at vores arbejde og liv i det hele taget, skal tage pusten fra os i en stress-stafet i et "vi-nåede-det-lige"-samfund. Vi er både trætte af at høre om stress, men så sandelig også at have det. Trætte af at have underskud. Og derfor er trivsel kommet i fokus. For trivsel sikrer ikke bare fravær af stress.

Trivsel er slet og ret med til at skabe energi og overskud i vores liv.     

Thomas Milsted er leder af Center for stress og trivsel

Artiklen kommer fra Levlykkeligt.dk

Er din koncentrationsmuskel også blevet slap?

Om afbrydelser, overspringshandlinger og tips til at genvinde dit fokus

Rasmus arbejder i et større rådgivningsfirma og er født i midten af 1980'erne. Han tilhører Mobilgenerationen og fik sin første mobiltelefon i 4. klasse. Siden har den været en fast del af hans liv døgnet rundt. Rasmus har bedt om en coachingsamtale for at blive mere effektiv og fokuseret. Vi finder hurtigt ud af, at den høje grad af tilgængelighed overfor omgivelserne er et godt sted at starte.

Jobbet kræver, at kunder og kolleger nemt og hurtigt kan få fat på ham.  Den høje grad af tilgængelighed betyder mange afbrydelser og gør det svært at bevare koncentrationen i dagligdagen. Desuden er han ganske enkelt ikke vant til at arbejde fokuseret i længere perioder ad gangen. Mobilgenerationen er nemlig vant til at være online 24/7 og zappe imellem opgaverne.

Mobilgenerationen og fremtidens arbejdsformer
Der er god grund til at rette opmærksomheden mod Rasmus og resten af hans generation, for de kommer til at få stor betydning for fremtidens arbejdsformer. De har nogle åbenlyse og attraktive kompetencer i form af:

• Forandringsvanthed
• Teknologitryghed
• Evnen til at jonglere mange opgaver ad gangen
• Vanen med at håndtere hyppige afbrydelser i form af mails, telefoner, sms'er etc.

Imidlertid har denne arbejdsform også en række konsekvenser. To af de ulemper, jeg oftest møder i mit daglige arbejde med effektivitet i organisationer, er:

1)      Vanskeligheder ved at fastholde fokus og koncentration
2)      Øget tendens til overspringshandlinger

Mange afbrydelser svækker koncentrationsmusklen og skaber overspringshandlinger
Koncentration er ligesom en muskel, der skal trænes og vedligeholdes. Hvis du vænner dig til at arbejde i korte sekvenser med mange afbrydelser, vil din hjerne hurtigt tilpasse sig denne arbejdsform, og derfor vil din evne til at fastholde en koncentreret tilstand i længere tid svækkes. Din koncentrationsmuskel bliver stille og roligt slap!

Når hjernen vænner sig til hyppige skift mellem opgaver og små fragmenter af koncentration, stiger mængden af overspringshandlinger som regel også. Prøv at lægge mærke til, hvad der sker, næste gang du giver dig selv mulighed for at arbejde uforstyrret og fokuseret. Er du vant til et afbrydelsesrigt miljø, vil du højst sandsynligt begynde selv at skabe afbrydelser for at genskabe de trygge og vante rammer. Sagt med andre ord: Din hjerne forstår ikke, hvorfor der pludselig er så stille og går nu i gang med at "skabe noget støj". Resultatet er, at det eftertragtede arbejdsflow bliver spoleret af tankemylder, trang til at hente kaffe, snakke med kolleger, pludselige indfald og mailcheckeri.

Sådan træner du koncentrationsmusklen 
Høje grader af tilgængelighed og vanen med hyppige afbrydelser svækker koncentrationsmusklen og reducerer effektiviteten. Det er dårligt nyt for Mobilgenerationen og de mange storkontorer! Slappe muskler kan imidlertid genoptrænes,  og det gælder heldigvis også for koncentrationsevnen. Hvis du vil øge fokus og effektivitet, må du i gang med træningen:

1)      Start med at finde ud af, hvordan du kan skabe perioder med uforstyrret tid. Afsæt ikke hele dage eller mange
         timer ad gangen  - det svarer til at løbe maraton uden forudgående træning! Tænk i små og især realistiske
         skridt: Hvad passer til din dagligdag og jobfunktion? Skal kunderne kunne få fat i dig relativt hurtigt,
         fungerer det ikke at være offline i flere dage.

2)      Lidt har altid ret. Er du vant til at være meget tilgængelig, kan uforstyrrede sekvenser af 15-30 min. være  
         rigeligt udfordrende for din hjerne i starten.

3)      Giv dig selv de bedste træningsbetingelser: Sluk eller læg i det mindste mobiltelefonen væk, luk 
         mailprogrammet (nye mails er en hyppig kilde til afbrydelser), find et uforstyrret sted, hvis det er muligt.

4)      Fortæl dine omgivelser, at du har brug for at arbejde koncentreret med en opgave. Andre kan ikke se, du   
         har behov for koncentreret tid.

5)      Ryd skrivebordet for bunker og post its: Visuelt rod forstyrrer fokus og reducerer effektiviteten betydeligt.

Spar tid og skru op for kvaliteten
Et par af de åbenlyse fordele ved at reducere tilgængeligheden og styrke koncentrationen er:

• Du forkorter udførelsestiden for den enkelte opgave - du sparer altså en del tid!
• Resultatet bliver bedre - kvaliteten af arbejdet øges, når hjernen får lov til at fokusere på én ting ad gangen

• Du bliver bedre og bedre til hurtigt at komme ind i en koncentreret arbejdstilstand. Altså endnu en gang: Du sparer tid!

Mål: Offline i en hel time ad gangen
Tilbage til Rasmus, som er en typisk repræsentant for Mobilgenerationen, hvor de er vant til at svare tilbage på sms'er inden for få minutter. Har man ikke svaret inden 5-10 min., udløser det hurtigt en ny sms: "Hvorfor har du ikke svaret?".

Et af hans arbejdspunkter er, at han i forbindelse med sit deltidsstudie vil være offline en hel time ad gangen og i stedet koncentrere sig 100 % om forelæsningerne. Efter hver lektion er 10 min. pauser, hvor relationerne så kan plejes via sms etc. Han er ikke i tvivl om, at det bliver hårdt, og at "tilgængeligheds-abstinenserne" vil dukke op. Men han har motivationen til at gøre det, så koncentrationsmusklen igen kan blive veltrænet. Endnu en motivation er, at han kan se frem til at spare tid og øge sin indlæring, når hjernen får lov at koncentrere sig om en ting ad gangen.

Koncentrationstræning er ikke kun for "de unge"!
For ældre generationer kan det lyde helt vildt, at en time uden mobiltelefon er en kæmpe udfordring… Men sådan ser virkeligheden altså ud for en stor del af denne generation. Og selv om du måske ikke er fra midt '80-erne, kan du sikkert nikke genkendende til stigende krav om tilgængelighed og vanskeligheder ved at holde fokus i dagligdagen.

Hvis du også har brug for at føle dig effektiv, levere god kvalitet og ønsker mange af de dage, hvor arbejdsglæden og tilfredsheden er i top, kan jeg kun opfordre dig til at komme i gang med at træne din koncentrationsmuskel.

Er dit ægteskab en sund forretning?

Hvis din hustru var din kunde, hvordan ville hun så være tilfreds med produktet "ægteskab"?

Overvej "profit" og "tab" i privatlivet som professionelt. Og begynd så at behandle din ægtefælle, som var hun eller han din vigtigste kunde, lyder et råd.

Visse principper fra det professionelle liv kan med fordel anvendes hjemme i privaten, skriver BusinessWeek.com.

- Balancen mellem job og familieliv er altid en udfordring for en topchef. Læg dertil de verserende problemer og udfordringer for virksomheden og det økonomiske klima - som på trods af enkelte positive tegn stadig er det mest udfordrende, der er set i generationer. Hvordan ser prognoserne for ægteskabet og for virksomheden så ud? spørger BusinessWeek og konkluderer:

- Halvdelen af alle amerikanske ægteskaber ender med skilsmisse, og endnu værre ser det ud med ægteskabets generelle helbredstilstand ifølge det seneste "ægteskabsindex" fra Institute for American Values.

Mange er ulykkelige

Procentdelen af "meget lykkelige par", hvis første ægteskab endnu er intakt, er således faldet fra index 76,2 i 1970 til 60,3 i 2008, refererer BusinessWeek.

- Forskningsresultater viser, at ægteskabelig vores ægteskabelige status har stor indflydelse på vores velbefindende - mindst lige så stor indflydelse som vores økonomiske status.

Topcheferne går ikke fri. Flere og flere beretter således, at de er alt andet end lykkelige, selv om det udefra ser ud som om, at de "har det hele".

Med det in mente burde topledere måske begynde at betragte ægteskabet som en investering i livskvaliteten, lige som god kundepleje er en investering for virksomheden.

- Enhver virksomhedsejer eller entreprenør ved, at det af fastholde sine kunder er mere profitabelt end hele tiden at måtte tiltrække nye, og den bedste måde at fastholde kunder på, er ved at levere førsteklasses produkter og kundeservice, lyder det videre.

Og så giver magasinet følgende råd til topledere, som vil opprioritere ægtefællen eller ligefrem redde et skrantende forhold:

Engang var du det bedste valg

Tænk sådan: Når det gælder familien, er DU produktet. Engang syntes din kone uden tvivl, at DU var det bedste produkt på markedet. Det er du sikkert stadigvæk, men ægteskabets styrke afhænger fuldstændig af, hvor god en "service", du leverer. Her er fem råd til, hvordan du yder den bedste service til din vigtigste kunde - nemlig din ægtefælle:

1. Kend din kunde. Kunder forandrer sig. Den dygtige virksomhed holder øje med forandringer i kundens handlemønstre og adfærd ved at rette opmærksomheden mod salgsrapporter, indkøbsmønstre, nye produktlinjer osv. Lige som du tager dig tid til at undersøge dine kunders skiftende behov, bør du løbende undersøge din ægtefælles behov, drømme og ønsker. Hvis du er usikker på, hvad de er, så spørg. En af de væsentligste årsager til, at ægteskaber mislykkes, er netop mangel på kommunikation og fokus på detaljen.

2. Gør dig fortjent til at fastholde din vigtigste kunde ved hver dag at udvise og behandle vedkommende med respekt og opmærksomhed. Det holder ægteskabet sundt, lige som det holder virksomheden sund. Hvis du ønsker, at dit ægteskab skal lykkes, eller hvis der har behov for at kæmpe for at få det tilbage på sporet - så husk dette vigtige mantra. Kunden er vigtigst - VIS DET!

3. Lad være at komme med dårlige undskyldninger. Kunder hader dårlige undskyldninger, når du har begået fejl. De vil have løsninger, ikke undskyldninger og bortforklaringer. Får de det, vil de forblive loyale. Et ægteskab medfører dagligt risikoen for at fejle, men din ægtefælle vil formentlig reagere mere positivt, hvis du erkender dine fejl og prøver at rette dem. Hensigtserklæringer er udmærkede, men hvis de ikke bliver fulgt op af handling, bidrager de kun til at skabe flere konflikter.

4. Planlæg jeres samliv ud fra en gensidig vinderstrategi. Vellykkede forretningsforhold opstår, når begge parter har succes. Udvider du din forretning på bekostning af din kunde, vil du med tiden miste hende. En af de største udfordringer for et ægteskab er, at få begge parter til af føle "succes". Det kræver planlægning, især hvis den ene har tilsidesat karrieren for at blive hjemme og sørge for børnene. Kvinder som midlertidigt tilsidesætter karrieren af hensyn til familien føler ofte større og større afstand til ægtefællen. Afsæt hver uge tid til at planlægge aktiviteter, som er vigtige for din ægtefælle og dine børn. Og stil ofte din vigtigste kunde, din elskede, service-spørgsmålet:

"Hvordan kan jeg medvirke til, at du føler succes og er tilfreds?"

Husk at følge op på svaret, præcis som du gør professionelt.

5. Mix gerne forretning og fornøjelse. Stærke forretningsrelationer bliver stærkere, når man også tilbringer tid på golfbanen og sludrer over en middag oven på de hårde forhandlinger. Ophedede diskussioner virker mindre alvorlige, når man senere drikker et glas vin sammen og sludrer om løst og fast. Et ægteskab er hårdt arbejde, men man giver sjældent hinanden en belønning for det hårde arbejde. Find derfor veje til at give nyt liv til forholdet ved hjælp af aktiviteter, som kun har et eneste formål, nemlig at vise: DU ER VIGTIG FOR MIG!

8 ting dine medarbejdere vil have fra dig

Ledelse er en svær kunst at mestre. Nogen gange så svær at ledere også glemmer det helt simple ved ledelse, skriver Harvard Business Review. Få opfrisket, hvad det i bund og grund er, dine medarbejdere higer efter at få fra dig og kom et skridt tættere på at mestre kunsten ’god ledelse’.

Af Viki Kofoed, Væksthus for Ledelse

Ledelse består af mange facetter. En af dem er at lede dine medarbejderes følelser, holdninger, handlinger og opførsel i et team. Det lyder umiddelbart som en stor mundfuld, men nogle gange er det faktisk de simple ting, der afgør om du er en dårlig eller succesfuld leder i dine medarbejderes øjne. Hvis du vil holdes på sporet mod succes, kan du bruge denne liste som påmindelse om, hvad dine medarbejdere vil have fra dig. 

1. Fortæl mig min rolle, fortæl mig hvad jeg skal gøre, og giv mig reglerne:

   Ledelse på mikroniveau og i detaljer? Nej, det er det ikke, det er til gengæld klare linjer og ren besked. Som leder er det vigtigt, at du tydeliggør rammerne for dine medarbejderes arbejde. Mangel på forventningsafstemning giver usikkerhed. 
   
   

2. Discipliner min kollega, som er ude af trit:
   

   I din øresnegl har du nu og da formenlig hørt en medarbejder sige ”jeg synes altså, det er irriterende, når Kirsten aldrig overholder de aftalte deadlines” eller ”hvor er det bare irriterende, at Nicolaj altid kommer for sent”. Det kan godt være sætningen ikke blev sagt direkte til dig, men begge sætninger bliver efterfulgt af tanken eller måske sætningen ”Jeg ville ønske vores chef sagde til hende, at det er uacceptabelt”.
   
   Dine medarbejdere vil gerne arbejde sammen, og eventuelle irettesættelser af deres kollegaer, betragter de som din opgave. Det er dit job at holde folk ansvarlige for deres arbejde, og gøre alle bevidste om, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er.
   
   

3. Gør mig begejstret:

   For organisationen, jeres ydelse, jobbet eller projektet. ’Bare’ gør dem glade. Det er nemmere sagt end gjort, men ikke desto mindre vigtigt at huske på. En god huskeregel i den sammenhæng er, at dit humør og egen begejstring smitter. Modsat vil en ironisk eller distanceret attitude til det I laver, vil smitte af på deres holdning til arbejdet og organisationen som helhed.
   
   

4. Ros mig:

   Man vokser og bliver motiveret af ros. I en hektisk hverdag glemmer mange ledere at fortælle, når noget var godt, selvom de tænker det. En anden fejlagtig antagelse er, at ’de ved jo godt, at jeg synes, de gør det godt’. Forkert! Det ved medarbejderne ikke altid, og uanset om de ved det eller ej, tager man sjældent skade af for meget ros – der skal ret meget til, før det bliver opfattet som kunstigt eller utroværdigt.
   
   

5. Skræm mig ikke:

   Som leder har du mange ting om ørene, og noget giver ganske givet en del arbejdspres og grund til bekymring. Lad dog være med at ’berige’ dine medarbejdere med bekymringer, med mindre det vedkommer dem, og de kan hjælpe dig.
   
   Ligeledes er det aldrig produktivt at lade temperamentet løbe af med dig, fordi de ikke lever op til dine forventninger. I det hele taget; alt hvad der kan skræmme, skal du holde igen med. Det giver kun grobund for usikkerhed og dårlig stemning.
   
   

6. Imponer mig:

   Stærke ledere imponerer medarbejderne på mange måder. Det kan være med faglig kunnen, mod og dristighed eller ved at være kreativ og smart. Stærke ledere giver organisationen styrke ved at have en egenskab, som andre ikke har. Som leder er det vigtigt at finde din personlige styrke og dyrke den. Det giver respekt og anerkendelse hos medarbejderne, der gerne vil imponeres af deres leder.
      
   

7. Giv mig autonomi:

   Giv i rette doser dine medarbejdere interessante og udfordrende opgaver, og ligeledes autonomi til at løse dem. Det skaber ejerskabsfølelse og selvstændighed, der er et basalt behov i nutidens arbejde.
   
   

8. Gør mig til vinder:

   Ingen ønsker at mislykkes. Brug tid på at matche opgaverne med de rette medarbejdere, sæt realistiske mål og tag uproduktive medarbejdere af teamet, det er nogle måder at gøre det på. Ledere, der matcher opgaver og medarbejdere forkert, har urealistiske mål, beholder uproduktive medarbejdere i teamet eller skifter mening som vinden blæser, frustrerer alle.

Som leder er det dit job at gøre det praktisk muligt at få folk til at lykkes. Når det sker, vinder alle og ledelse af alt det andet mere komplekse bliver langt nemmere.   

Artiklen er baseret på en artikel fra Harvard Business Review

Hvilken type talent er du?

Talentpleje er den nye trend

• The Mozart effect
• 51 symphonies

   Læs bøgerne

• Don Campbell
  Mozart effekten for børn
• Don Campbell
  Mozart effekten
• Bøger af
  Howard Gardner

Drop sladder på jobbet

Sladder dræber den gode moral og lysten til at gå på arbejde. Det afholder også teams for få det optimale ud af samarbejdet.

Sladder. Det kan lyde harmløst, for det er jo ”bare” snak mellem kolleger. Nogle vil mene, at sladder er en del af alle arbejdspladser. Men ifølge Beth Weissenberger, der er chef i coachingvirksomheden The Handel Group i New York, er sladder direkte skadende for virksomhedens effektivitet.

”Undgå sladder, hvor man bagtaler en leder eller en medarbejder. Det, at brokke sig over en anden person, svarer til, at man stikker hovedet i busken i stedet for at håndtere problemet direkte. Jeg mener, personer, der sladrer, er nogle kyllinger, ” skriver hun i en blog på det anerkendte ledelsessite Management-Issues.

Ikke nok med at sladder på jobbet er uproduktivt. Det bliver også en blokering mod at få en effektiv kommunikation og et produktivt samarbejde. Dermed betyder det ikke, at kritiske tanker ikke må høres, men at de skal rettes mod den eller de personer, kritikken er rettet imod.

”Derfor har de gode virksomheder en nul-tolerance politik imod sladder,” siger Beth Weissenberger:

”Jeg ved, det lyder ekstremt, men jeg kan se en markant forskel, når virksomheder tager et standpunkt til at undgå sladder. Når jeg coacher ledere og deres teams mærker jeg, at sladder bremser den ærlige kommunikation. Det skaber tillid, når der ikke bliver sladret på jobbet, og den tillid kan mærkes på bundlinjen,” siger hun.

Sådan undgår du sladder:

• Topledelsen skal melde ud, at sladder ikke bliver accepteret i virksomheden.
• Sig til de ansatte, at de skal betragte en nul-sladder-politik som en udfordring til at tage del i en åben kommunikation – og til at få et positivt arbejdsklima.
• Meld ud, at det er i orden at være uenig med din leder og dine kolleger.
• Vær ansvarlig og modtagelig for selv at modtage kritik.
• Nogle medarbejdere tror, at de bliver fyret eller får problemer for at ytre deres mening. Her gælder det om, at ledelsen melder ud, at det er tilladt at sige sandheden.

Derfor trives overskudstyperne

Hvorfor har nogle mennesker mere personligt overskud end andre, selv om de har susende travlt? Hvad er det, de kan? En trivselsrådgiver og stressekspert har i ny bog haft fat i 50 danskere, der stortrives bedre end de fleste.

Nogle mennesker oser af overskud og energi på den fredfyldte måde. De stortrives i deres travle job, er for det meste i godt humør og næsten aldrig syge. Samtidig udstråler de en ro, der gør dem eftertragtede at være i selskab med. 

Hvem er de, hvordan gør de - og hvad kan vi lære af dem?

I en ny bog, der netop er udkommet har trivselsrådgiver og stressekspert Henrik Krogh over en to-årig periode studeret 50 danskere med et særligt stort overskud.  I sit studie beskriver han dem som "langtidsfriske". Bogens titel er "Fra overlevelse til overskud", og det trin kan alle lære at tage, mener han.

Tager personligt ansvar  

Bogen er bygget op som en guide med fem forskellige trivselsprogrammer i form af konkrete øvelser. Undervejs møder læseren nogle af de danskere, der stortrives både privat og på jobbet: Hjerneforskeren, sparekassedirektøren, personaledirektøren i SAS m.fl.

Ifølge Henrik Krogh er det et fællestræk for de 50 "langtidsfriske", at alle er meget engagerede, passionerede og altid tager et stort personligt ansvar. Både for, at de selv trives i hverdagen, men også for at andre gør det. Overskud til andre, giver kun endnu mere overskud på kontoen.

Et andet fællestræk er, at de kan lide at have travlt og være under pres. De oplever det som en udfordring og går direkte efter opgaver, der giver et godt adrenalin-kick, når overskuddet skal vedligeholdes. 

Men det er en forudsætning at det, de beskæftiger sig med føles tilfredsstillende. Det er ikke nok, at opgaven er interessant og spændende lige nu og her. Det  skal også give mening, hvad enten det er privat eller på jobbet," forklarer Henrik Krogh.

Går efter belønninger

De langtidsfriske går desuden efter belønninger der - igen -  kan vedligeholde overskuddet. Belønningen "udbetales" i form af et såkaldt dopamin-sus.

Et dopamin-sus er ét af de tre trivselsstoffer, som hjernen producerer. Trivselsstofferne gør os glade og giver overskud. Bogens forfatter kalder stofferne for "kroppens lykkepiller".

Forfatteren henviser til undersøgelser, som har vist, at hvis vi får en belønning, som passer til den opgave, vi har udført, kan vi klare meget belastning i hverdagen uden at blive syge.

"Drivkraften bag passionen og det store engagement er at få den dybe tilfredsstillelse, som ligger i et dopamin-sus. Det handler om at sætte mål for den længrevarende nydelse, som giver fornemmelsen af trivsel," siger han.

Det sorte bælte i grænsesætning

De langtidsfriske er desuden mestre i den helt fundamentale og nødvendige disciplin, der handler om at sætte grænser.  De kan mærke deres grænser - og de kan forsvare deres grænser. Det handler især om at kunne sige nej og undgå risikoen for at få stress. De ved præcis, hvornår det er ved at blive for meget og sætter derfor en grænse for f.eks. at tage imod nye opgaver.

Langtidsfrisk bliver man ikke uden det sorte bælte i grænsesætning. 

Men man kan ikke sætte sine grænser, hvis man ikke kender dem. I bogen præsentereres læseren derfor for et træningssystem "Work Life Kung Fu".

Den fysiske del af træningen er øvelser i at trække vejret på bestemte måder. Den mentale og "usynlige" del skal træne udøveren i at styre noget af den energi, der er i kroppen og hjernen: Vrede, afmagt, frustration, velvære etc.

Bogen er ikke kun til de danskere, der gerne vil være langtidsfriske. Et kapitel indeholder også konkrete øvelser til de langtidsfriske, der gerne vil blive ved med at være det. Ifølge Henrik Krogh er de selvfølgelig ikke supermennesker.

Men de kan noget, andre kan lære af ....

1. Bevar roen

Det første, du skal gøre, er at øve dig i bevare roen i en presset situation. Mennesker med overskud fremstår som en autoritet, fordi de kun sjældent bliver forvirret og grebet af uro, når tingene ikke går som de skal.

Det lyder enkelt, men kan kræve noget træning. Hvis hjernen er blokeret af alt for meget indre støj, uro og forvirring, er du ikke i stand til at tænke klart og konstruktivt. Når du er småstresset, er der risiko for, at du handler primitivt og uoverlagt. Du opnår sjældent noget godt i den tilstand.

Det er ikke nok at tænke, at du skal være rolig. Kroppen skal med. Træk vejret dybt nogle gange, så du finder ro helt ned under navlen. Når du har fundet roen, er der friere adgang til den del af hjernen, som gemmer på dine erfaringer. De kan være gode at kombinere med handling, når situationen er presset.

2.  Bevar troen

Tænk altid: Hvad er det absolut bedste, der kan ske? I modsætning til den velkendte: Hvad er det værste, der kan ske? Det giver selvtillid at tænke på det bedste og er en god kick-starter. Tro på, at det hele selvfølgelig ender godt. Hvorfor skulle det ikke det? Tænk "det bedste, der kan ske" på en meget konkret måde og fokusér.

Mennesker med overskud har en evne til at forenkle selv de mest komplicerede situationer, men uden at gøre det på en overfladisk måde.  De fastholder hele tiden troen på, at det kun kan gå godt. Det er altid udgangspunktet. Når det en sjælden gang ikke går godt, har de et større overskud til at gå ind og tackle dén udfordring.

Overskudsmennesker er desuden gode til at bede andre om hjælp. De står ikke og nørkler for længe, men spørger andre om gode råd uden at tøve. De fleste kan godt lide at blive spurgt til råds.

3. Angrib det værste først

Det kan være en hård nød at knække, men der er ingen vej uden om: Det nytter ikke at være konfliktsky. Mennesker med overskud er aldrig bange for at angribe og skyer ikke konflikter af nogen art.

De opsøger ikke konflikterne, men forsøger aldrig at undgå dem, når de er der. Det giver energi og føles som en forløsning at turde gå ind i en konflikt. Det modsatte sker, når du vender ryggen til.

Du kan være nok så ansvarlig, nok så perfektionistisk og nok så forandringsparat. Men hvis du er konfliktsky, tapper det dig for energi, så de andre gode egenskaber let drukner. Sig det direkte til ham eller hende. Det føles godt bagefter. 

Mennesker med overskud er aldrig bange for at gå til angreb, fordi de stoler på, det går godt. De kan vende deres værste fjende til en ven.

4. Kopier dine helte og heltinder

Find overskudsmenneskerne omkring dig. De behøver ikke at blive dine venner. Find ud af, hvem du kan lære af og spejl dig i dem. Undersøgelser har vist, at det ikke kun er motorisk, vi spejler os i hinanden, det er også mentalt. Så når du er sammen med mennesker i overskud, bliver du "smittet".

Mennesker i overskud udstråler ro og nydelse. Du kan se på dem, at de nyder at have travlt. At de nyder deres succeser og nyder livet. Nydelse er nøgleordet. Meget udadvendte mennesker med masser af knald på er ikke nødvendigvis overskudsmennesker. Ofte stikker der noget under det lidt maniske overskud. 

5. Mærk virkeligheden

Se lidt mindre fjernsyn. Gå i stedet ud og mærk virkeligheden og dyrk kulturen. Drop filmen hjemme på stue-dvd'en og få fat i billetter til premieren på en ny film. Det giver energi at sidde i biograf sammen med 400 andre mennesker og få én på opleveren. Eller gå til fernisering eller på museum eller til kulturnat...

Mennesker med overskud konverterer i høj grad film i fjernsynet med kulturelle oplevelser. På den måde får de motioneret det meget fine trivselssystem.