At lykkes
handler om, at forstå sammenhænge
"jo mere jeg træner, des heldigere bliver jeg"
Igennem de sidste par år har jeg læst vidt forskellige bøger
og fagtidsskrifter, der alle handler om, hvordan det enkelte menneske kan
bidrage til fællesskabet, ved at benytte enkle værktøjer der ændres hans /
hendes egen situation på en måde, der får ham / hende (og andre) til at lykkes.
Lad mig starte med at fortælle om Martin Seligman, den
amerikanske psykolog, ph.d., formand for sammenslutningen af psykologer og
psykiatere i USA, der har forsket i børns vilkår. Hans undersøgelser viser, at
når man lærer børn at tænke optimistisk, kan man halvere antallet af
depressioner i puberteten. I hans bog, "Lykkens Psykologi", tager han
afstand fra Sigmund Freud, idet han siger: "Nu har vi i 100 år uddannet
millioner af terapeuter og psykologer til at rette fokus på menneskers fejl,
mangler og svagheder. Det må være på tide, at vi fokuserer på menneskers
styrker".
Psykiatrifonden i Danmark fortæller samstemmende, at man kan
halvere antallet af depressioner blandt voksne, alene gennem at lære dem
teknikker, hvor de lærer at tænke som optimister, frem for som pessimister.
Teknikken hedder: "Tidsfokusering", idet pessimister ofte fokuserer
på begrebet ALTID og FORTID (jeg vidste det ville gå galt, det har altid gået
galt for mig). Vi kan i stedet lære at fokusere på begreber som MIDLERTID og
FREMTID (det kan godt være at det er svært nu, men det er kun en overgang, i
morgen kommer en ny og spændende dag).
Daniel Goleman, som blev kendt gennem sin bog
"Følelsernes Intelligens" beskriver i sin seneste bog
"Destruktive Følelser" et begreb han og andre forskere kalder
"Neuroplasticitet". Dette betyder, at vi skal betragte hjernen som
plastisk, altså udviklingsmulig, forandringsmulig. Hele livet. Dette betyder,
at vi kan træne områder i vor hjerne, som vi kan træne alle andre muskler.
Herunder det område i frontallapperne som har sæde for henholdsvis destruktiv
eller konstruktiv og positive tanker om adfærdsmønstre. Dette har forskere
påvist gennem scanninger af forbrydere, hvor de destruktive centre er meget
stærke, samt hos medfølende munke, hvor tolerance- og kærlighedscentrene er
meget stærke.
Howard Gardner, som "opfandt" konceptet "de
mange intelligenser", beskriver de 8-9-10 (måske flere) forskellige
talenter, eller styrkeområder vi alle besidder og at vi, i stedet for kun at
belønne og bedømme den gammeldags intelligensnorm, kan opnå betydelige
resultater gennem at acceptere og respektere menneskers forskellighed. Vi har
alle brug for hinanden og vi har i særlig grad brug for mennesker der kan noget
andet, end det vi selv kan.
Det er ikke tilstrækkeligt at fokusere på den matematiske og
logiske intelligens. Hvis et samfund, en afdeling, en virksomhed skal kunne
fungere optimalt, må vi også trække på mennesker der kan noget kreativt, nogle
der kan noget med hænderne, nogle der kan noget med mennesker, nogle som er
rumligt og visuelle, musikalske, naturalistiske, samt nogle der forstår de
dybere meninger med livet. Nøgleordene hos Gardner er respekt for
forskellighed.
Fernando Savater, den spanske professor i filosofi fortæller
om meningen med livet, at det handler om at vælge og at tage konsekvenserne af
sine valg. Hans grundtese er, at vi ikke altid kan vælge hvad der sker, men at
vi altid kan vælge, hvordan vi reagerer på det der sker. Dette betyder, at det
må være omsonst at bebrejde vejret, politikerne, trafikken eller alle andre
mennesker hvad der sker, men at vi skal arbejde med vore egne reaktionsmønstre.
Giv mig modet til at ændre det jeg kan ændre,
Tålmodighed til at leve med det jeg ikke kan ændre,
Og visdommen til at skelne.
Jim Collins, den amerikanske konsulent, som beskrev de
ganske få virksomheder, der over en 30 årig periode virkelig har gjort en
forskel og som er lykkes i en grad der har givet dem en værdi der er 3 gange
højere end nr. 2 på listen, fortæller om flere nøgletemaer. Det vigtigste er
måske det han kalder: "First Who", then How". Hvilket betyder:
"Få de rigtige mennesker med på bussen", så skal de nok selv skabe
deres spændende arbejdsfelt. Sagt på en anden måde: Når vi får de rigtige
mennesker med i virksomheden, så kommer resultaterne helt af sig selv.
Jack Welch, tidligere direktør for verdens største
virksomhed, General Electric, og som i sin tid som topchef forøgede GE's værdi
med 400 milliarder dollar, beskriver sine 2 grundtanker i bogen
"Succes". Den ene grundtanke er oprigtighed på alle områder. Den
anden tanke kalder han 20 - 70 - 10, som betyder, at vi skal forgylde de 20% af
medarbejderne der ligger i top. Gør vi det ikke, går de til konkurrenterne. Vi
skal være meget opmærksomme på de 70% som skaber de daglige resultater. Og vi
skal se at komme af med de 10% som skaber problemer i det daglige samarbejde og
som performer dårligt. Giv dem en god anbefaling til konkurrenterne FØR de
skader organisationen.
Professor Bobby Zachariae, Århus universitet, som måske er
én af verdens ypperligste forskere inden for "mentale forestillinger"
og som i dag arbejder med cancerpatienter og metoder til at de kan opbygge
deres eget immunforsvar, skriver i sin seneste bog:
"Stresskompetence", at der ikke findes stress i sig selv. Kun
stressreaktioner. Disse skadelige reaktioner kan man nedbringe gennem at
arbejde med egen "psykisk robusthed". Bobby Zachariae har, udover sin
forskervirksomhed og sit omfattende forfatterskab, indtalt cd'er, hvor
mennesker kan træne sig selv i at opbygge deres robusthed og immunforsvar.
Irene Henriette Oestreich, der kaldes "moderen"
til den kognitive terapi (tankens terapi), og som er forfatter til en lang
række bøger, bl.a. "Tankens kraft", siger: "Du kan ændre verden
ved at ændre din perception". Perception betyder opfattelse. Hendes
glimrende bog om, hvordan man opbygger et sundt selvværd, er fyldt med gode
værktøjer til, hvordan den enkelte, gennem enkle virkemidler, kan arbejde med
sit eget selvværd.
Det er MÅDEN vi tænker på,
Der gør en forskel.
At lykkes handler med andre ord om, hvordan du tænker og
fokuserer. På dig selv og på andre.
Den nyeste teori, metode, som også arbejder med samme
tankesæt hedder Appriciative Inquiry, værdsættende samtaler, værdsættende
undersøgelser.
Metoden anvendes gennem forskellige samtaleværktøjer til at
hjælpe mennesker med at finde ud af 2 ting.
1. Hvad
er det de er gode til? Lykkes med.
2. Hvilke
mål vil de sætte sig for at blive endnu bedre?
Tænker du et øjeblik på begrebet coaching, som måske er eet
af de koncepter der skaber de bedste resultater for øjeblikket, ser du samme
tankesæt.
Det enkelte menneske ved udmærket godt, hvor dets stærke sider
er. De ved godt, hvad der lykkes. Coachen skal derefter hjælpe og støtte dem
til at gøre det de gør godt, endnu bedre.
Hvordan kunne tingene ikke se ud, hvis:
-
endnu flere
kunne gøre endnu mere,
-
af det de i
forvejen gør godt,
-
i endnu flere
situationer?
Begrebet positive forstærkninger, senest beskrevet i en bog
af Torbjørn Jørgensen: "Lederskab gennem positive forstærkninger",
beskriver alle de facetter vi som ledere eller kolleger eller partnere i
privatlivet kan arbejde med, for at gøre mennesker endnu bedre. "Pygmalion
effekten" kalder nogle det, hvor dr. Higgins løfter tiggersken Eliza ved,
ganske enkelt, at fortælle hende, hvad sandt er, at hun er smuk.
Grib hinanden i at gøre noget godt
Eller:
Du ser aldrig en rosenbusk sende sine grene ind i skyggen.
Kan det dokumenteres?
Hænger det sammen?
Ja, og det bedste bevis du har på det, kan du få ved at
studere "årets leder 2004 i Danmark": Alfred Josefsen, Irma. Han
vendte 10 års ubrudt underskud til overskud (nu for 5. år i træk) ved at
uddanne alle medarbejdere og ledere i at fokusere på alt det, der tidligere var
lykkes for dem. De lærte at genkalde sig deres sejre og at overføre disse til
deres nuværende situation.
At søge toppræstationer hos sig selv og hos andre. At dele
sine gode oplevelser med andre. At det er OK at fejre succeser. At janteloven
burde være skrevet forgæves.
Sygehus Vendsyssel, Danmarks bedste sygehus kan dokumentere
færrest fejloperationer, hurtig patientbehandling, høj patienttilfredshed og
medarbejdertilfredshed - samtidig.
Sygehus Vendsyssel er begyndt at arbejde med
"værdsættende samtaler", og vil måske erstatte dem med APV
(arbejdspladsvurderinger).
Professor Kaj Kristensen, handelshøjskolen i Århus, har
analyseret sammenhænge i Danmarks største bank: Danske Bank, og kan dokumentere
en klar sammenhæng mellem høj medarbejdertilfredshed, høj kundetilfredshed og
det forretningsmæssige resultat.
At lykkes handler om sammenhænge.
Gør det du er bedst til. Det gør vi.
Edward de Bono, som er én af verdens største nulevende kreative
tænkere. Han har skrevet 30 bøger om kreativitet og tænkning. Han
"opfandt" begrebet "lateral tænkning", sidelæns eller
omvendt tænkning. Han er også opfinder af konceptet: "Six Thinking
Hats", hvor han beskriver metoden som en proces, hvor man skifter mellem
forskellige farver hatte, som hver for sig beskriver det tankesæt man nu skal
benytte. F.eks.: Den hvide hat, som handler om at indhente informationer og
fakta. Den røde hat, som handler om intuition og følelser. Den grønne hat, som
handler om idémængde. Den gule hat, som handler om glæde og fordele. Den sorte
hat, som handler om modstande og begrænsninger og endelig den blå hat, som
handler om planlægning.
Denne metode har givet mange virksomheder fremragende
resultater. Men i bund og grund handler metoden om at respektere forskellighed,
som beskrevet i "de mange intelligenser". Hver intelligens er
nødvendig at anvende, hvis man vil nå fremragende resultater. Hvis man vil gøre
en forskel. Intet menneske rummer alle intelligenser i fuld styrke. Derfor skal
vi lære at anvende og benytte hinandens styrker og værdsætte disse.
(værdsættende samtaler)
Så. I stedet for at skælde hinanden ud for det vi IKKE kan,
skal vi måske lære at værdsætte hinanden for hinandens styrker.
I sidste nummer af "Forskningsnyt fra
psykologien", som udgives af Århus universitet, og som udkommer 6 gange
årligt og som omtaler de nyeste forskningsmæssige resultater fra hele verden,
fortæller om og understøtter alt det der er beskrevet ovenfor.
Nemlig, at dårlig lederadfærd skaber vantrivsel og at
lederens humør har meget kraftig smitteeffekt på organisationen / gruppen.
Forskere har målt og undersøgt resultaterne af 7 væsentlige adfærdsmønstre hos ledere:
-
styreformen - om den er fleksibel eller dogmatisk
-
lederevner - at være en del af et velfungerende team
-
kommunikation - klar og enkel
-
individuel støtte - opmuntring
-
gruppestøtte - at se helheden og sammenhænge
-
organisationsevne - at kunne planlægge og organisere
arbejdet
-
personlig omsorg - at være opmærksom på krisetegn.
Konklusionerne er meget klare og direkte:
Lederadfæren og lederens humør har klar afsmitning på både
effektiviteten og trivslen hos medarbejderne.
Det vidste vi jo godt alle sammen.
Men hvorfor oplever vi så, at 25% (hver fjerde) ansatte i
danske virksomheder har massive psykiske problemer (Psykiatrifonden oktober
2005)
Men hvordan gør vi
det så?
Hvad kan jeg selv
gøre?
Du skal ikke vente på, at andre kommer og gør det for dig.
Ansvaret er dit.
Såfremt du placerer skyld og bebrejdelser hos andre,
Har du frataget dig selv muligheden for at handle.
1. Du
kan kigge i din rygsæk.
-
vi har alle en form for mental rygsæk. I denne rygsæk
har vi samlet alle de sejre vi har haft i vores liv. Alt det vi er lykkedes
med, indtil nu. På fodboldbanen. Som spejder. I skolen. Under anden uddannelse.
I forskellige jobs. Som forældre. Som partner osv.
-
du kan nu købe en "Kinabog" og i denne bog
begynde at notere alt det, du er lykkedes med.
-
herved får du en "pokalbog", som vi kender
det fra pokalskabe i sportsforeninger. Men DIN "pokalbog"
repræsenterer dit selvværd. Der hvor du har overvundet dig selv. Der hvor du
har gjort en forskel.
-
Alene arbejdet med at beskrive sine små og store sejre
vil give dig en uvurderlig hjælp og støtte til at klare dagligdagens store og
små udfordringer.
Har jeg gjort det før, kan jeg gøre det igen
Vi opnår ikke selvværd kan det vi ikke har gjort.
Vi kan hjælpe os selv og andre, ved at fokusere på stærke sider.
2. Noter
og husk alt det der går godt.
-
brug den samme "kinabog", men starte bagfra
med at notere dine daglige positive oplevelser
-
lige inden du lægger dig til at sove, skal du, hver
aften, notere de små og store oplevelser, som du mener har beriget din dag.
-
du må ikke notere noget om problemer eller om kriser.
Kun de positive oplevelser. Mindst 3 hver dag.
-
om natten vil din underbevidsthed bearbejde og
fastholde dig i, at livet giver dig mange gode oplevelser og om morgenen vil du
vågne med en ubændig lyst til endnu flere gode oplevelser.
(resultaterne er dokumenteret i Forskningsnyt fra psykologien.
De forsøgspersoner, der har udført disse opgaver i blot 10 uger, oplever
væsentlig forbedret psykisk og fysisk tilstand)
Pas på med dine drømme og ønsker,
De kunne gå i opfyldelse.
Og hvad kan DU og andre så bruge dette til?
Konklusion,
sammenfatning: At lykkes handler om at forstå sammenhænge.
1. Martin
Seligman dokumenterer, at du selv kan træne optimistisk tænkning.
2. Psykiatrifonden
bekræfter, at du kan træne din "tidsfokusering"
3. Daniel
Goleman dokumenterer, at du kan træne din hjerne - neuroplasticitet - hele
livet.
4. Howard
Gardner bekræfter vore forskellige intelligenser - som kan trænes
5. Fernando
Savater beretter om, at vi selv vælger vore reaktioner
6. Jim
Collins dokumenterer, at de rigtige mennesker GØR en forskel
7. Jack
Welch mener, at vi skal være super opmærksomme på de 20% der GØR en forskel
8. Bobby
Zachariae dokumenterer, at du selv kan styrke dit immunforsvar gennem
visualisering
9. Irene
Oestreich beskriver selvværd som en vigtig del af "tankens kraft"
10. Værdsættende
samtaler hjælper dig til at lykkes med det du er bedst til
11. Positive
forstærkninger bekræfter "Pygmalion effekten". At tro på, at du kan.
12. Alfred
Josefsen, Irma, skaber dokumenterbare resultater gennem positive forstærkninger
13. Sygehus
Vendsyssel - og andre - dokumenterer resultater gennem Appriciative Inquiry
14. Professor
Kaj Kristensen påviser klare sammenhænge gennem medarbejdertilfredshed,
kundetilfredshed og virksomhedernes økonomiske resultater
15. Edward de
Bono beskriver kreative processer gennem respekt for vore forskelligheder
16. Forskningsnyt
fra psykologien dokumenterer sammenhænge mellem lederadfærd,
medarbejdertilfredshed og effektivitet
17. Du kan selv
gennemføre enkle øvelser. Du kan beskrive din rygsæk = dine sejre, og du kan
beskrive dine daglige positive oplevelser
18. Gå tilbage
til pkt. 1: Du kan træne dig selv til at blive den du ønsker og du kan hjælpe
andre til at opnå samme resultater.
Det er helt op til os selv -
At lykkes og at få andre til at lykkes handler om
sammenhænge og træning.
Onsdag d. 3. maj 2006 - Torbjørn Jørgensen - Lyt & Lær