11-04-2014

Uge 16 2014 : Historien om fem aber

Makak-aber

 

Hvorfor det er så svært at gøre op med indarbejdede rutiner i virksomheden og at få afskaffet forældet virksomhedspolitik? En forklaring fik kan ses af en historie om et dyreforsøg:

 

Man starter forsøget ved at anbringe fem aber i et bur, hvori der i toppen er ophængt en banan. Under bananen står en trap-pestige, og inden længe vil en af aberne naturligvis forsøge at klatre op ad stigen for at nå bananen.

 

Men så snart den rører ved stigens trin, oversprøjtes alle aberne med koldt vand.

 

Lidt efter vil en anden abe forsøge sig, og igen over-sprøjtes alle aberne. Sådan forsøger de begavede dyr sig efter tur, og hver gang bliver de våde og kolde. Ret snart vil de andre aber derfor begynde at angribe den abe, som forgriber sig på stigen.

 

Nu kan du hænge slangen på plads og lukke for det kolde vand.

 

Fjern én af aberne fra buret og sæt en anden ind i stedet. Den nye abe vil naturligvis hurtigt forsøge sig med stigen for at nå bananen, men opdager til sin skræk, at den bliver overfaldet af de øvrige fire aber. Den lærer meget hurtigt, at man får tæv, hvis man rører stigen.

 

Dernæst fjerner du en anden af de oprindelige aber og sætter endnu en ny ind i buret. Den nye abe hopper naturligvis op på stigen og bliver straks overfaldet af de andre fire, idet også den første nye abe deltager i afstraffelsen.

 

Når lektien er lært udskifter du endnu en af de gamle aber med en ny. Den bliver straks overfaldet af alle de øvrige, da den forsøger at klatre op ad stigen. To af aberne har ingen idé om, hvorfor det er strengt forbudt at gå op ad stigen, eller hvorfor de deltager i afstraffelsen af den formastelige, der forsøger det.

 

Forsøget fortsætter, og efter udskiftningen af den fjerde og femte af de oprindelige aber, er der ingen af aberne, der i sin tid blev oversprøjtet med koldt vand, tilbage i buret.

 

Ikke desto mindre forsøger ingen af aberne nogensinde på at kravle op ad stigen for at nå bananen.

 

Hvorfor ikke? Tja, det gør man altså bare ikke.

 

Sådan har det altid været her i firmaet…