05-10-2014

Uge 41 2014 : Ti tips til at motivere dig selv

self-motivationNogle mennesker er som lavet af sten – med flade numser. De kommer ingen vegne – lige meget hvor meget du skubber til dem. Andre er mere villige til at lave ændringer i deres liv. Hvilken en af slagsen er du? Eftersom du læser dette nyhedsbrev, så tillader jeg mig at gå ud fra at du hælder mere til den sidste kategori.


Måske står du lige på kanten af, at foretage de ændringer du har ønsket i mange år. Du er så tæt på, at du kan se målet, lugte det, smage det, men det sidste skridt mangler. Der skal lidt mere hjælp til – et lille skub.


Her er der nogle små tips til at holde op med at TÆNKE og i stedet gøre noget.


En lille historie:

Der sidder tre frøer på et åkandeblad – en dejlig sommerdag. De sidder længe og kigger, indtil den ene frø siger: ”Jeg har bestemt mig for at springe i vandet, og svømme mig en lang tur”

Hvor mange frøer sidder der nu på åkandebladet? Du får svaret sidst i artiklen.

1. Skræmmende regnestykke

Dette lille regnestykke kan godt være skræmmende at lave – men på den samme tid er det også motiverende.

  • Tag din nuværende alder – træk 75 fra (hvilket er en cirka gennemsnitlig levealder)
  • Gang dette tal med 52.

Resultatet er antallet af ”Ahhhhh nu er det endelig fredag igen” oplevelser har du statistisk har tilbage. I den travle hverdag er det så let at glemme, hvor hurtigt dit liv smutter forbi dig. Når du har travlt og er stresset, så mærker du mange gange slet ikke livet.

Tænk over hvordan du vil bruge resten af dine fredage – og alle de andre dage.

 

2. Begynd at ændre på tingene i dag

For de fleste er det ret svært at ændre vaner og gøre noget andet. Det er altid lettest at gøre det du altid har gjort – få det du altid har fået. Men at ændre sig kan godt være svært – min ikke en umulig kamp.

Men det er klart at, hvis du er sikker på at det at foretage ændringer i dit liv er helt umuligt og uoverstigeligt – ja så BLIVER det også umuligt. Så de tanker skal vi have ændret, hvis du vil ændre noget i dit liv.

For det er nemlig ikke korrekt, at det er så svært at ændre retning i dit liv.

Husk på at hvert sekund i dit liv er en ny begyndelse – en ny mulighed. Jeg VED godt at det her lyder som rigtig ”lalala” coaching snak, men det er et faktum. Du KAN rejse dig som et nyt menneske – du KAN gøre noget anderledes det næste sekund. Ændringerne kommer ikke af sig selv – det kræver en beslutning – og SÅ GØRE NOGET VED DET.

Der skal ikke så meget til. Et fly der starter fra USA – planlagt destination Paris. Hvis de starter ud med en 3 graders fejl i kursen – som jo ikke er ret meget – Så ender de i det nordlige Afrika.

Så de små ændringer du laver nu – og hver dag fremover, vil kunne gøre en kæmpe forskel for dig.

 

3. Mulighederne bliver ikke ved med at være her

De fleste mennesker vil let kunne ændre deres liv, men de har altid hundredvis af gode undskyldninger for at udsætte det. Jeg er for stresset nu, jeg har ikke tid, når bare lige jeg får ordnet det og det – så gør jeg det.

Det er frygten der taler – og så kommer man op med en stor database af undskyldninger for at overbevise sig selv og alle andre om at det er bedst at lade være.

Men hvis du bliver ved med at udsætte dine drømme, så er muligheden der måske pludselig ikke mere. Forretningsideen er måske blevet taget af en anden. Ham den lækre mand i Vejle afdelingen bliver måske gift, eller måske udbydes den uddannelse du ønsker dig ikke mere.

Muligheder kommer og går hele tiden – det ene øjeblik er de der, og det næste er de væk, og du ser måske at en anden er blevet millionær på den ide du gik med og sagde ”jeg burde gøre det en dag”. Ja tak – hvad kan du bruge det til?

Så gør noget ved det. Hop på vognen når mulighedernes vindue står åben. Begynd at finde på en masse gode undskyldning for at GØRE det, i stedet for at finde på undskyldninger for IKKE at gøre det.

 

4. Hvad er din vigtigste grund til at gøre det?

Tænk på det du drømmer om at gøre. Hvad er den vigtigste grund til at du gerne vil gøre det? Hvad vil det give dig? Hvordan vil det ændre dig og dit liv? Hvordan vil du have det, når du self-motivation2har gjort det til virkelighed?

Find ud af med dig selv, hvad det er der virkelig motiverer dig til at springe ud i det.

Hvis du gerne vil have flere penge, så spørg dig selv hvorfor du vil have flere penge. Det er måske for at få tryghed.

Spørg dig selv hvorfor du gerne vil have tryghed, og så videre og videre….

Ved at gøre dette, så kan du coache dig selv til at finde ind til din VIRKELIGE motivation og din passion.

Det er den du kan bruge til at give dig kræfterne til at komme ud over kanten med din drøm. Du vil nok give mig ret i at passion er bedre end frustration.

 

5. Du er en rollemodel for andre

Er du en god rollemodel?

Hvis du f.eks. har børn -  tror du så de vil være stolt af at vide, at du har en stor drøm som du er bange for at følge? Er det den rollemodel du gerne vil være for dem? Vil du gerne have de også undlader at følge deres drømme senere i livet?

Du er en rollemodel for alle omkring dig. Dine børn, din partner, dine kolleger, dine medarbejdere – alle mennesker. Vær et eksempel der inspirerer os alle. Vi glæder os til at se dig folde dig ud.

 

6. Få det til at ske

Hvis du har en ide eller en drøm – så er der en dybere mening med det. Grunden til at du i det hele taget har fået ideen er jo netop fordi du allerede HAR evnerne i dig – ellers så ville de jo ikke ligge og spire i din bevidsthed.

Så sørg for at få disse små spirer til at vokse. Det er sådan set din pligt.

Prøv at forestille dig at du er kommet ind i dette liv med et blankt stykke papir – og en stak farvekridt. Du har helt fri hænder til at skabe det du har lyst til. Hvad vil du skabe? Det er helt op til dig – og du har en fantastisk mulighed. Og husk på at det aldrig er for sent.

 

7. Sammenlign dig selv med dem der er bedre

Vil du gerne dæmpe din motivation? Så sammenlign dig selv med en der ikke har succes – en som ikke har det godt, eller en der har svært ved at nå sine mål.

Det har vi ofte en tendens til at gøre og så sige til os selv ”Ja - i det mindste så har jeg det bedre end ham. Jeg ved godt at tingene kunne gøres endnu bedre, men jeg kan ikke klage over mit liv”.

Jo – du skal klage!!. Du ved hvad du er i stand til at udrette. Verden bliver ikke et bedre sted at være bare fordi vi alle har det lige dårligt. Du ved hvad du KUNNE gøre – hvis bare du havde modet. Så lad være med at sammenligne dig med situationer og personer du ikke ønsker at være som.

Fokuser på det du ønsker og ikke det du IKKE ønsker.

 

8. Det er alt sammen op til DIG!

Du kan få andre mennesker til at hjælpe og støtte dig. Der kan vise sig muligheder for dig, og du kan blive ramt af heldet. Men det vil stadigvæk være dig, der skal handle og gøre noget. Det er dig og kun dig der kan få tingene til at ske i dit liv.

 

9. Hvad nu hvis det ikke lykkes?

self-motivation3Hvad nu hvis det ikke lykkes for dig? (Her kigger vi på frygten igen). Det er klart at der altid er en frygt for at  det hele mislykkes. Denne frygt er nok den der holder allerflest tilbage.

Har du det også sådan?

Her er det en god ide, hvis du vender det hele om 180 GRADER. Hvad vil det betyde for dig, hvis du IKKE gør det?  Hvor meget ”værre” vil dit liv så være? Hvem vil du svigte? Hvor meget vil du ærgre dig, når du kigger tilbage på denne mistede mulighed for at følge dine drømme?

Forestil dig at du sidder som meget gammel person og tænker tilbage på dit liv og dine muligheder. Hvordan tror du at du vil føle det, hvis du ikke gjorde det du drømte om?

 

10. Ville det egentlig være så galt?

De fleste af os er bange for at prøve noget nyt – simpelthen fordi vi er bange for at dumme os. Men hvis du tænker over det – er det så, så galt hvis andre griner lidt af dig?

  • Ville det være så galt, hvis andre griner af din idé? Det vigtigste er at du tror på den. Måske griner de ikke længere når du får succes.
  • Ville det være så galt, hvis du laver fejl når du lærer at spille klaver, eller at synge?
  • Ville det være så galt, hvis du skulle på skolebænken igen, for at tage den uddannelse du altid har drømt om?
  • Ville det være så farligt at starte den blog du altid har drømt om, eller måske at starte virksomheden der har ligget og luret i dine drømme?
  • Måske griner de andre fordi de er lidt misundelige over, at du tør at gøre det de selv ikke tør.

Men selvfølgelig kan det være skræmmende at udstille sig selv – og måske lade andre bedømme en. Men hvad så? Du opnår i alle tilfælde ikke noget ved at sidde i vinkelsofaen og se andres liv på TV. Kom op og kom ud i livet. Kom dig selv ned i livets cocktail, bland dig og drik alt det livet har at tilbyde dig. Det kan være skræmmende en gang imellem– men det er det hele værd.

 

Svar på den lille historie i begyndelsen af artiklen.

Der er stadigvæk tre frøer tilbage på åkandebladet – Det er ikke nok at bestemme sig for at gøre noget – du skal også gøre det. Ellers så bliver du jo bare siddende på dit lille åkandeblad.

Kilde : http://coachacademy.dk/component/content/article/51-coaching/164-ti-tips-motivation.html